Udviklings- og forbedringskonsulent til Medicin 2, Holbæk Sygehus

Region Sjælland

Fra Jobnet

Brænder du for kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og patientsikkerhed? Trives du med at omsætte idéer til praksis og skabe resultater gennem samarbejde? Så er du måske vores nye udviklings- og forbedringskonsulent i Medicin 2 på Holbæk Sygehus.

Om Medicin 2

Medicin 2 er en afdeling med høj faglighed og et stærkt fokus på kvalitet, udvikling og forbedring. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige patientforløb, og vi ser udvikling som en naturlig del af vores kerneopgave.

Afdelingen varetager det brede medicinske område og består af geriatriske sengeafsnit, apopleksi fase 2, Afsnit for Hjemmeindlæggelse samt Afsnit for Multisyge patienter, med palliative senge. Derudover har vi et medicinsk fællesambulatorium med Diagnostisk Center, Reumatologisk Ambulatorium, Geriatrisk Ambulatorium, Neurologisk Ambulatorium og Gastroenterologisk Ambulatorium.

Som udviklings- og forbedringskonsulent bliver du en del af afdelingens samlede arbejde med at udvikle kvaliteten af behandling, pleje og patientforløb. Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og arbejde tæt sammen med både medarbejdere, nøglepersoner og afdelingens ledelse.

Om stillingen

Vi søger en engageret og fagligt stærk udviklings- og forbedringskonsulent, som kan understøtte afdelingens mange udviklings- og forbedringsinitiativer.

Du bliver en central ressource i arbejdet med at skabe varige forbedringer gennem anvendelse af data, facilitering af processer og understøttelse af implementering i praksis.

Stillingen har en bred samarbejdsflade på tværs af afdelingens afsnit og funktioner, ligesom du vil deltage i tværgående netværk og udviklingsprojekter på Holbæk Sygehus.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Understøtte udviklings- og forbedringsprojekter på tværs af afdelingen
  • Bidrage til arbejdet med patientsikkerhed og kvalitet
  • Arbejde med monitorering, databearbejdning og analyse
  • Understøtte opfølgning på kvalitetsmål, RKKP, LUP, UTH og øvrige kvalitetsindikatorer
  • Facilitere workshops og udviklingsprocesser
  • Planlægge og gennemføre undervisning og kompetenceudvikling
  • Bidrage til implementering af nye arbejdsgange og forbedringstiltag
  • Deltage i tværgående samarbejder og netværk på sygehuset

Der kan forekomme mødeaktivitet udenfor almindelig dag tid i forbindelse med implementeringsopgaver og udviklingsaktivitet, for at sikre inddragelse af medarbejdere i øvrige vagtlag. Sundhedsfagligt personale forventes at tage del i vagtdeling indenfor afdelingen.

Vi søger en kollega, der

Fagligt

  • Er uddannet sygeplejerske med kandidat- eller masteruddannelse eller har anden relevant akademisk uddannelse
  • Har erfaring med kvalitets-, udviklings- og forbedringsarbejde i sundhedsvæsnet
  • Har kendskab til patientsikkerhedsarbejde, UTH, RKKP, LUP og kvalitetsudvikling
  • Har erfaring med databearbejdning, analyse og formidling af resultater
  • Har erfaring med undervisning og vejledning af medarbejdere
  • Kan facilitere processer og understøtte forandringer i praksis
  • Har indgående kendskab til forbedringsmetoder eller interesse for at arbejde systematisk med forbedringer

Personligt

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • Er struktureret og kan bevare overblikket over mange samtidige opgaver
  • Trives i en dynamisk hverdag med forskelligartede opgaver
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Kan engagere og motivere andre gennem faglig sparring og dialog
  • Er vedholdende og har blik for at føre projekter og implementeringer helt i mål
  • Har lyst til at bidrage til udvikling, kvalitet og gode patientforløb

Vi tilbyder

  • En spændende og selvstændig stilling med stor variation i opgaverne
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og nøglepersoner
  • En afdeling med høj faglighed og fokus på kvalitet og forbedringer
  • Mulighed for at præge udviklingen af patientforløb og arbejdsgange
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring og samarbejde

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om Medicin 2, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tobias Gredal på telefon 23 69 18 94.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Dette jobopslag fra Region Sjælland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Sjælland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190658)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Sjælland
Søg på virksomhedens side