Pædagoger til Børne- og ungehjemmet Nexus i Jægerspris

Københavns Kommune

Fra HR-Manager

Vil du gøre en forskel for unge på Børne- og ungehjemmet Nexus i Jægerspris?

Om os
Nexus er et børne- og ungehjem for unge i alderen 14-18 år. Vi har 14 pladser, heraf op til otte delvis lukkede pladser og to projektpladser. Nexus har ca. 45 faste medarbejdere fordelt på fire boafdelinger og en intern skole.

Vores målgruppe er unge med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder udadreagerende adfærd og udfordringer med følelsesregulering. Nogle af de unge har opmærksomhedsforstyrrelser eller misbrugsproblemer, mens andre har været eksponeret for kriminalitet eller selv har begået kriminalitet.

Aktiviteter, beskæftigelse og uddannelse samt forberedelse til overgangen til voksenlivet er centrale elementer i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder målrettet med at skabe positive fællesskaber og give de unge erfaringer og muligheder, der understøtter deres udvikling.

Fysisk aktivitet bruger vi både til at styrke de unges læring og til at skabe positive alternativer til kriminalitet, misbrug og uhensigtsmæssig adfærd.

Vi lægger vægt på, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for det pædagogiske arbejde, og at du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling og styrkelse af Nexus' faglige profil.

Nexus ligger i naturskønne omgivelser i Jægerspris og er en del af Center for Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Om jobbet og dig
Vi søger to pædagoger til faste fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider. Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med unge med psykiatriske diagnoser og kan møde dem dér, hvor de er
  • har gode skriftlige kompetencer
  • er stabil, engageret, fleksibel og både fysisk og mentalt robust
  • møder dine kolleger med en positiv og samarbejdende tilgang
  • kan handle respektfuldt og professionelt i pressede situationer
  • er omstillingsparat og har en høj arbejdsmoral

Det er en fordel, hvis du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • en engageret personalegruppe, der brænder for arbejdet med udsatte unge
  • et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle Nexus, medarbejderne og de unge
  • en institution med fantastiske rammer og enestående omgivelser for arbejdet med udsatte unge
  • en synlig, strategisk og visionær ledelse, der vægter åbenhed, ærlighed, ordentlighed og gode menneskelige værdier

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Begge stillinger er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider.

Den ene stilling har opstart den 1. januar 2027. Den anden stilling har opstart den 1. februar 2027. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin J. Andersen på 21 18 47 90.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Søg via linket senest mandag den 23. november 2026
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtaler i uge 48 og 2. samtaler i uge 49. I forbindelse med 2. samtalen, skal kandidaterner igennem en personlighedstest. Der kan deltage unge fra Nexus i ansættelsesudvalget ved første samtale.

Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (64942212)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Kommune
Søg på virksomhedens side