Studentermedhjælpere søges til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Departementet

Fra HR-Manager

Har du mod på et spændende og lærerigt studiejob i centraladministrationen, og interesserer du dig for politik, kommunikation, natur og dyrevelfærd? Så er du måske en af de tre studentermedhjælpere, som vi søger til vores departement!

Om os
Danmark står over for en historisk forandring. Store landbrugsområder skal omdannes til skove, enge og søer. Kysterne og fjordene skal have renere vand. Det betyder, at landkortet, som vi kender det, vil ændre sig – med mere natur, mindre udledning til vores natur og bedre dyrevelfærd. Du bliver derfor en del af et ministerium, der arbejder med en af de største forandringer af Danmark i nyere tid.

I Kontoret for Inddragelse, Kommunikation og Fremdrift er vi i tæt kontakt og dialog med omverdenen – vi har ansvaret for kommunikation, presse, ministerbesøg og SoMe, og vi er samtidig bindeled for de 23 lokale treparter. Det betyder, at vi arbejder for at skabe rammer, som gør det muligt for private fonde, virksomheder, m.fl. at bidrage til den store arealomlægning.
 
Om stillingerne 

Vi tilbyder et spændende studiejob tæt på de politiske beslutninger i ministeriet. Du vil blive en del af et studenterteam, som understøtter kontorets generelle opgaver. Kontoret består af to kontorchefer og ca. 20 kollegaer med forskellige baggrunde. Vi søger 3 studenter.

Fagligt leder vi efter to forskellige profiler – men fortæl os rigtigt gerne om alt det, du kan bidrage med, uanset din baggrund. Der er mulighed for at tilrettelægge opgaver efter dine kompetencer, så angiv gerne i din ansøgning, hvis du har særlige kompetencer eller erfaring fra andre studenterstillinger el.lign. 

Vi leder efter en kommunikationsprofil, der kan hjælpe med at…

  • Udvikle idéer og producere kreativt indhold til sociale medier, alt fra korte tekster og fotos til infografikker
  • Skrive oplysende tekster til web, SoMe og andre kommunikationskanaler 
  • Arbejde med ministeriets hjemmeside og intranet, hvor du skal publicere, opdatere og redigere indhold i tæt samarbejde med den hjemmesideansvarlige
  • Planlægge og udarbejde skriftligt materiale i forbindelse med kommunikationsindsatser, ministerbesøg og arrangementer

Vi leder efter en samfunds- eller naturfaglig profil, der kan hjælpe med at…

  • Besvare henvendelser inden for din opgaveportefølje samt besvare invitationer
  • Deltage i møder rundt om i landet
  • Besvare folketingsvar
  • Indkalde, rammesætte og afvikle møder med organisationer mv. i samarbejde med dit team
  • Udarbejde ministerbreve og ministersager

Vi inddrager vores studentermedhjælpere bredt i vores daglige arbejde, og du vil have en fast opgave i et team eller et projekt.

Om dig 
Du er i gang med en lang videregående uddannelse og vi ser gerne, at du har mindst et år tilbage af studiet. Du er moden og ansvarlig og kan både tage initiativ og understøtte.
 
Vi forventer, at du derudover: 

  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
  • Har gode analytiske kompetencer.
  • Arbejder systematisk og selvstændigt
  • Har interesse for at arbejde i en politisk organisation.
  • Har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. 

Herudover lægger vi vægt på, at du er god til at samarbejde og fungerer i et arbejdsmiljø, hvor vi alle bidrager til, at vi har en god hverdag – både fagligt og socialt.
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
  
Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.
 
Stillingerne er normeret til en ugentlig arbejdstid på 15 timer ugentligt, som du i samarbejde med kontorets studenteransvarlige kan fordele over 2-3 dage, så det passer med kontorets behov og dine studier. Der er fleksibilitet ift. eksamensperioder.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.
 
Tjenestestedet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Michel Kisby Bloch (kommunikationsprofil): tlf. 29418796 eller Marie Kongerslev (samfundsprofil): tlf. 21147643
 
Sådan søger du 
Du søger stillingerne ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener og andre relevante dokumenter via linket. Ansøgningsfrist: torsdag den 19. november 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning, som vi glæder os til at læse.

Dette jobopslag fra Departementet er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Departementet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Departementet
Søg på virksomhedens side