Eventkoordinatorelev i Odense Boldklub

Odense Sport & Event A/S

Fra Jobnet

Eventkoordinator-elev i Odense Boldklub

Har du altid drømt om at arbejde i OB? Så har du nu chancen!

Vil du være med til at skabe flere og mere loyale striber og begejstre fællesskabet gennem events og oplevelser – lige fra Odense Stadion til resten af Fyn? Så søger vi en eventkoordinator-elev.

Odense Boldklub er Syddanmarks største sportsbrand, og med en voksende fanskare har vi brug for en elev, der tør gå forrest og skabe nye muligheder. Du brænder for OB, elsker fodbold og forstår fodboldverdenen. Sammen med os skal du skabe stribede oplevelser og stærke fællesskaber på Fyn – og sikre den bedst mulige stadionoplevelse for vores fans.

Hvad indebærer jobbet?

Du lærer at:

  • Planlægge events på kampdage

  • Booke kunstnere og sikre en høj kvalitet i indholdet på kampdage

  • Planlægge tilbud til vores unge striber og sikre, at vi altid er relevante for vores yngre fans

  • Være ansvarlig for og lede et team på selve kampdagen

  • Løse administrative opgaver, herunder evaluering af events

  • Styre årshjulet og koordinere opgaver

Vi søger en elev, der:

  • Har stor interesse for OB, sport og eventbranchen

  • Har lyst til at tage ansvar og lære at drive projekter i mål

  • Er struktureret og gerne vil blive god til at bevare overblikket i travle situationer

  • Kan lide at kommunikere og samarbejde med andre

  • Er fleksibel og klar til at arbejde, når det kræves – også aften og weekend

  • Har power og passion for at skabe den bedste oplevelse for vores fans og fællesskabet

Vi kan tilbyde dig:

  • Ansvar og egne projekter

  • Et stærkt team, der støtter din faglige og personlige udvikling

  • En arbejdsplads med fart på, hvor dagene er spændende og byder på varierede opgaver

  • Indblik i, hvordan man driver en professionel fodboldklub

Praktisk information

Stillingen starter i begyndelsen af januar 2027.

Hvis du er nysgerrig på, hvem vi er, og hvordan events og arrangementer kan se ud hos os, kan du følge med på vores sociale medier.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2026 kl. 12.00. Samtaler bliver afholdt i uge 49.

Har du spørgsmål forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte oplevelseschef Daniel Walsh på dwal@ob.dk.

Skoleophold under uddannelsen

Som en del af eventkoordinatoruddannelsen indgår der obligatoriske skoleophold på TietgenSkolen i Odense inden for følgende fagområder:

  • Eventjura og drejebog

  • Event og idéudvikling

  • Regler, sikkerhed og kvalitet

  • Projektstyring og eventøkonomi

Derudover indgår der mellem 2 og 6 ugers valgfag, som ligeledes afholdes på TietgenSkolen i Odense.

Har du spørgsmål om skoleophold og adgangskrav, kan du kontakte vores samarbejdspartner Christel Bjerremann fra TietgenSkolen på ciha@tietgen.dk.

Dette jobopslag fra Odense Sport & Event A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Odense Sport & Event A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (71172112)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Odense Sport & Event A/S
Søg på virksomhedens side