🏗️ Byggeleder søges – kan du holde styr på byggeriet, når det spidser til?
Entreprise-Gruppen ApSSakskøbing
Vil du have ansvar for dine egne byggesager – uden at blive låst fast i en traditionel projektleder- eller byggelederrolle?
Hos Brdr. Pedersen AS søger vi en erfaren kollega, der kan tage ansvar for sine sager fra planlægning til aflevering. Det vigtigste for os er ikke din titel, men at du kan skabe overblik, træffe beslutninger og få økonomi, tidsplan, kvalitet og udførelse til at hænge sammen, og at du passer ind i vores måde at arbejde på.
Vi vil gerne gøre tingene anderledes
Vi er en entreprenørvirksomhed med en flad organisation, korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi udfører hoved- og totalentrepriser, typisk i størrelsesordenen 10–65 mio. kr., og lægger vægt på ordentlighed, faglighed og samarbejde.
Hos os bliver du en del af virksomheden og et hold, hvor opgaver og ansvar tilpasses de aktuelle sager og dine kompetencer. Nogle gange vil du have den samlede projektstyring; andre gange vil din rolle læne sig mere op ad daglig byggeledelse.
Vi tror på at løse udfordringer i dialog. Når der opstår uoverensstemmelser i et projekt, søger vi afklaring og fælles løsninger med bygherre, rådgivere og underentreprenører frem for automatisk at stille os på bagbenene. Det kræver både faglig tyngde, kommerciel forståelse og evnen til at samarbejde.
Dit ansvar
Du skal kunne drive dine egne sager selvstændigt og blandt andet have styr på:
· Økonomi, budgetter, indkøb, ekstraarbejder og løbende opfølgning
· Planlægning, tidsplaner, fremdrift og koordinering af entrepriser
· Udførelse, kvalitet, dokumentation og aflevering
· Dialog og samarbejde med bygherrer, rådgivere og underentreprenører
· Tidlig håndtering af udfordringer, risici og projektmæssige uoverensstemmelser
Det er dig, vi leder efter
Du har solid erfaring fra entreprenørbranchen og er vant til at tage ansvar for egne byggesager – både praktisk og økonomisk. Du kan eksempelvis have en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller håndværker med relevant ledelseserfaring. Den konkrete uddannelse og din nuværende jobtitel er mindre afgørende end det, du kan, og måden du arbejder på.
Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og tager ansvar uden at skulle styres i detaljer. Du har samtidig blik for fællesskabet og giver gerne en kollega en hånd, når din egen kalender tillader det.
Frihed under ansvar – i praksis
Hos os vægter vi, at arbejdsopgaver og tid hænger sammen og arbejder derfor efter devisen ”frihed under ansvar”, hvilket betyder, du i store træk selv planlægger din arbejdstid inden for dine 37 timer pr. uge.
Hvor arbejder vi?
Vores projekter ligger primært på Lolland-Falster og Sydsjælland, som udgangspunkt ikke længere nordpå end Næstved/Køge. Vi har udgangspunkt i Nørre Alslev.
Skal vi tage en snak?
Hvis du kan se dig selv i vores tilgang, vil vi gerne høre fra dig – også selv om din nuværende titel ikke matcher en klassisk stillingsannonce. Send din ansøgning og dit CV til bkl@brdr-p.dk, eller ring til Steffen Jakobsen på 41 38 26 43 for en uformel samtale.
Tiltrædelse efter aftale. Vi ønsker at finde den rette person og tager derfor gerne dialogen løbende.
Dette jobopslag fra Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.
Entreprise-Gruppen ApSSakskøbing
Entreprise-Gruppen ApSNykøbing F
Finn L. & Davidsen A/SHaslev
Ringsted KommuneRingsted
Egon Olsen & Søn A/SSolrød Strand
Mercuri UrvalKøge
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…