Souschef med ansvar for sikkerhed og IT

Økonomiministeriet

Fra Jobnet
Souschef med ansvar for sikkerhed og IT

Sikkerhedsopgaver bliver mere og mere centrale og fylder mere i hverdagen. Derfor søger vi i Økonomi- og Indenrigsministeriet søger en erfaren og fagligt stærk souschef, der kan foretage de rette prioriteringer og sætte den faglige retning for arbejdet med ministeriets sikkerheds- og IT-opgaver.

Om stillingen

Stillingen er organiseret i Koncernstyring, der består af 12 medarbejdere, der beskæftiger sig med en bred palet af administrative opgaver som eksempelvis økonomistyring og intern service.

Stillingen som souschef omfatter koordinering af faglige opgaver og faglig ledelse, men da der er tale om et mindre team vil udførelse af specielt de sikkerhedsrelaterede opgaver også fylde i hverdagen. Opgaverne relateret til sikkerhedsområdet forventes at udfylde størstedelen af stillingen.

Du bliver en nøgleperson i ministeriets samlede sikkerhedsarbejde og får en bred, tværgående rolle på tværs af hele ministeriet. Du vil arbejde tæt sammen med eksterne leverandører samt øvrige ministerier og styrelser, herunder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Styrelsen for Samfundssikkerhed, Statens It og Bygningsstyrelsen samt med chefer og medarbejdere i huset.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er en ny organisation, hvor der er god mulighed for at sætte sit eget præg på opgaveløsningen og beskæftige sig med mange forskelligartede opgaver.

Som souschef bliver du blandt andet ansvarlig for:

  • Fremdrift i den løbende udvikling af Økonomi- og Indenrigsministeriets sikkerhedsenhed
  • Koordinering og faglig sparring med medarbejdere
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af politikker, procedurer og dokumentation med udgangspunkt i ISO 27001
  • Beredskabsplanlægning
  • Fysisk sikkerhed, herunder adgangsstyring og sikring af lokaler og aktiver
  • Koordinering af audits samt håndtering af afvigelser og løbende forbedringer
  • Risikovurderinger og opfølgning på sikkerhedstiltag inden for fysisk og digital sikkerhed
  • Håndtering og opfølgning på akutte informationssikkerhedshændelser
  • Planlægning og gennemførelse af awarenessaktiviteter, øvelser og beredskabsplanlægning
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke en stor IT-organisation, hvorfor de primære opgaver på dette område forventes at være faglig sparring og prioritering med medarbejdere.

Stillingen forudsætter, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Om dig

Du har erfaring med eller stor interesse for informationssikkerhed og du kan omsætte krav og risici til løsninger, der fungerer i praksis. Du har kendskab til ISO 27001, forståelse for risikostyring, sikkerhedstiltag og dokumentation. Desuden er det en fordel, hvis du har indsigt i IT-området.

Kendskab til NIS2, GDPR og AI er en fordel. Du har gode it-kompetencer, stærke samarbejdsevner og trives med at arbejde på tværs af hele ministeriet. Samtidig er du i stand til at drive og gennemføre projekter og udviklingsopgaver i tæt samspil med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er løsningsorienteret uanset om det er akut fra dag til dag eller større problemstillinger, hvor der skal findes langtidsholdbare løsninger.
  • er god til at samarbejde med forskellige fagligheder
  • har en relevant faglig baggrund
Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab, højt fagligt niveau og korte beslutningsveje. Du får:

  • En central rolle tæt på ledelsen
  • Mulighed for at forme og videreudvikle dine faglige ansvarsområder
  • Fleksibilitet i hverdagen og gode muligheder for faglig udvikling
  • Et stærkt samarbejde på tværs af hele ministeriet
Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på chefkonsulentniveau og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet er Økonomi- og Indenrigsministeriet i København.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og administrationschef Janne Bager på 23415857 eller jabag@oem.dk.

Send din ansøgning og CV senest onsdag d. 18. november. Stillingen ønskes besat 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Dette jobopslag fra Økonomiministeriet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Økonomiministeriet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (43725874)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Økonomiministeriet
Søg på virksomhedens side