Når dag bliver til aften, og mørket falder på, rykker Aftengruppen Lavsenvænget ud og udfører pleje, omsorg og støtte i borgerens eget hjem. Vi hjælper med alt fra medicin og personlig pleje til måltidsstøtte. Vi hjælper høreapparaterne af, nattøjet på og ønsker godnat og tak for i dag, for vi er ofte de sidste, borgeren møder, inden dagen slutter.
En hverdag med frihed og fællesskab Vi oplever stor efterspørgsel på vores hjælp og søger derfor nye SOSU-hjælpere til vores aftengruppe.
Som SOSU-hjælper skal, du foruden de praktiske opgaver, være opmærksom på de små ændringer, der kan have stor betydning for borgerens trivsel. Du observerer, dokumenterer og reagerer, når noget ændrer sig, så borgeren får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Da du kører en fast rute i enten 5:2- eller 2:2:3-rul, lærer du borgerne godt at kende. Derfor opdager du også hurtigt, når noget er anderledes end det plejer.
Hos os får du en hverdag med stor frihed. Du kører selvstændigt på din rute, men du står ikke alene. Selvom vi tilbringer en stor del af aftenen ude hos borgerne, er vi et hold, der hjælper hinanden og altid er klar til at sparre, når der opstår spørgsmål eller udfordringer.
Den kollega vi leder efter Vi leder efter en kollega, der er mødestabil og trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du kan bevare overblikket, når planerne ændrer sig, og du møder borgerne med respekt og omsorg. Vi arbejder nemlig et sted, hvor vi skal nå mange besøg i løbet af en aften, og med skrøbelige borgere, hvis situation kan udvikle sig fra dag til dag.
Søg jobbet med det samme Vi har gjort det nemmere at søge job hos os, så det er ikke nødvendigt at sende en ansøgning. Du kan nøjes med at sende dit CV samt besvare vores spørgeskema. Ansøgningsfristen er d. 19. november, og vi holder samtaler i uge 48.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på mellem 28-29.75 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. Vi møder ind og kører ud fra Lavsenvænget 8, 5200 Odense NØ.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Karin Vang Hansen på tlf.: 65 51 38 18 eller assisterende rehabiliteringsleder Laila Hansen på 20 18 60 04.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 19. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Opstart er 1/1 2027 eller snarest muligt.
Dette jobopslag fra Odense Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.