Social- og sundhedsassistent søges til Helle Plejecenter
Varde KommuneVarde
Brænder du for omsorg, faglighed og nærvær?
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sætter beboernes trivsel i centrum? Så er det måske dig, vi søger til vores hold på Helle Plejecenter.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Vagterne er primært i dagtimerne, men du skal forvente at have enkelte aften- eller nattevagter. Du er også velkommen til at søge, hvis du er interesseret i en stilling i aftenvagt.
Der er mulighed for at arbejde hver anden weekend eller 4,5 weekender på 12 uger (hver 3. weekend + en ekstra weekendvagt)
Helle Plejecenter er et mindre plejecenter med 37 plejeboliger, hvor nærvær, samarbejde og faglig kvalitet er centrale værdier i hverdagen.
Vi lægger stor vægt på medarbejderindflydelse, medansvar og et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden – både når hverdagen er travl, og når der er tid til fordybelse og refleksion.
Hos os møder du en arbejdsplads præget af respekt, humor, engagement og høj faglighed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi arbejder hver dag for at skabe trygge og meningsfulde rammer for både beboere og medarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Camilla Smedsgaard Jensen på mail: cjeq@varde.dk eller telefon 20 41 73 26.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi Helle Plejecenter til en rundvisning og en uformel snak. Det er en god mulighed for at opleve huset, møde medarbejderne og få en fornemmelse af hverdagen hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i vores fællesskab.
Send din ansøgning og dit CV via linket senest d. 22.11.26.
Samtaler forventes afholdt d. 24.11.26, men vi forbeholder os retten til at indkalde løbende.
Dette jobopslag fra Varde Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Varde Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Varde KommuneVarde
Region SyddanmarkVejle
Varde KommuneVarde
DUOS A/SVejen
Billund KommuneBillund
Region SyddanmarkVejle
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…