Speciallæge til MSK-sektionen – Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland

Fra Talentech

Speciallæge til MSK-sektionen – Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Ved Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er en stilling som speciallæge i MSK-sektionen ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Om afdelingen og MSK-sektionen

Billeddiagnostisk Afdeling er organiseret i specialiserede sektioner inden for gastroradiologi, onko- og thoraxradiologi, karradiologi, interventionsradiologi, mammaradiologi, neuroradiologi, muskuloskeletalradiologi, pædiatrisk radiologi og urogenital radiologi.

MSK-sektionen varetager højt specialiseret diagnostik og behandling inden for alle områder af det muskuloskeletale radiologiske speciale. Sektionen har et omfattende tværfagligt samarbejde og deltager i flere daglige konferencer, herunder ortopædkirurgiske og reumatologiske konferencer samt tumorkonferencer. En gang om måneden afholder den ledende overlæge specialkonferencer inden for albue- og skulderortopædi. Der afholdes desuden daglige skadekonferencer ved beskrivende radiografer og introduktionslæger.

Som speciallæge i sektionen vil du indgå aktivt i konferencerne og bidrage til det tværfaglige samarbejde, Ultralyd ( ultralyd vejledt interventioner, herunder blokadeanlæggelser, biopsier og aspiratione)r, visitation, trauma , CT biopsi , Akut koden, og supervision af yngre læger, beskrivelse af ambulante CT og MR .

Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø

Orto-sektionen er særligt kendetegnet ved sine mange tværfaglige konferencer, der danner ramme om faglig sparring, diskussion af komplekse problemstillinger og præsentation af både sjældne og diagnostisk udfordrende cases.

Konferencerne omfatter blandt andet sjældne ortopædkirurgiske og reumatologiske sygdomme samt komplekse tumortilfælde og særlige behandlingsforløb.

Den reumatologiske konference, som afholdes en gang om ugen,   er særligt kendetegnet ved et højt fagligt niveau og en stor variation i de kliniske problemstillinger.

Med de mange faglige områder, et varieret case-mix og gode muligheder for faglig fordybelse får du mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer inden for muskuloskeletal radiologi på et højt specialiseret niveau.

Sektionen er aktuelt bemandet med en Ledende overlæge, to overlæger og to afdelingslæger. Derudover er der løbende 1-3 yngre læger tilknyttet sektionen i både introduktions- og hoveduddannelsesstillinger. Sektionen prioriterer et godt kollegialt miljø, hvor faglig sparring, supervision og uddannelse er en naturlig del af hverdagen.

Om Billeddiagnostisk Afdeling

Billeddiagnostisk Afdeling er en af landets største billeddiagnostiske afdelinger med et årligt undersøgelsesantal på cirka 300.000.

Afdelingen varetager diagnostik, undersøgelser og behandling af patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt patienter henvist fra praktiserende læger i Region Nordjylland. Derudover varetages de højt specialiserede radiologiske funktioner i regionen på Aalborg Universitetshospital.

Afdelingen er fordelt på fem matrikler: Aalborg Hospitalsby, Aalborg Syd, Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret på de to matrikler i Aalborg.

Der indgår vagtfunktion i stillingen.

Forskning, udvikling og uddannelse

Som universitetshospital har forskning og udvikling høj prioritet. Radiologien har siden 2014 haft en selvstændig forskningsenhed, der bidrager til den faglige og videnskabelige udvikling inden for specialet.

Afdelingen spiller desuden en væsentlig rolle i uddannelsen af både introduktions- og hoveduddannelseslæger i radiologi. Vi arbejder målrettet på at skabe et stærkt læringsmiljø, der sikrer yngre læger en solid basisuddannelse og mulighed for løbende specialistudvikling.

Som speciallæge vil du derfor få en vigtig rolle i undervisning, supervision og kompetenceudvikling af afdelingens yngre læger.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har ambitioner om fortsat faglig udvikling som medicinsk ekspert.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Har lyst og vilje til at indgå aktivt i teamsamarbejde med både lægekolleger og kliniske samarbejdspartnere.
  • Tager ansvar for løsningen af afdelingens og sektionens opgaver.
  • Har gode kommunikative evner.
  • Har en tillidsvækkende og anerkendende omgangsform.
  • Deltager aktivt i uddannelse, undervisning og supervision af læger under uddannelse.

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Leder af Radiologisk Afdeling, Peter Buss Lasborg, tlf. 40 20 75 94.
  • Ledende overlæge for Orto-sektionen, Firas Mahdi, tlf. 51949798

Ansøgere vil blive bedømt på baggrund af de syv lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til vurdering af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.

Ved ansættelse i Region Nordjylland indhentes referencer og børneattest på den kandidat, der ønskes ansat.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen skal være motiveret og vedlægges et curriculum vitae, herunder eventuel publikationsliste.

Ansøgningsfrist: 3. december 2026.

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Afdeling
Billeddiagnostisk Afdeling
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
38d9907d9bca44abaca4523a9ccd3eb7
Søg job

Kontakt

Navn: Peter Buss Lasborg
Titel: Chef
Telefon: 40207594
E-mail: Peter.lasborg@rn.dk

Dette jobopslag fra Region Nordjylland er hentet fra Talentech. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Nordjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190941)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Nordjylland
Søg på virksomhedens side