Er du farmakonom og trives du bedst, når dagene ikke er ens – men arbejdsstedet er det?
Klinisk Farmaci, Odense Universitetshospital (OUH)
Derfor skal du søge hos os
- Gode og forudsigelige arbejdstider
- Et stærkt fagligt miljø med sparring og udvikling
- Et arbejdsfællesskab med høj trivsel
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din hverdag
- Grundig introduktion og tryg oplæring
Om Ekspeditionen på Sygehusapotek Fyn
Hvor nogle af vores kolleger har deres hverdag på sygehusets afdelinger, har vi i Ekspeditionen vores faste base på Sygehusapotek Fyn. Hos os bliver du derfor en del af et tæt knyttet team, der kender hinanden godt og altid løfter i flok.
Vores hverdag er dynamisk og afvekslende med mange forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Da en af vores kolleger går på barsel, søger vi en farmakonom til et barselsvikariat på 1 år. Du vil blive en del af et fagligt dygtigt team hvor du får mulighed for at sætte dit præg på det daglige arbejde.
Du får en grundig oplæring og tilknyttes en mentor, så du bliver fortrolig med vores arbejdsgange, processer og procedurer.
Sådan ser vores hverdag ud
I Ekspeditionen arbejder vi med fuld rotation mellem opgaverne, og du bidrager aktivt til, at dagens puslespil går op – både fagligt og praktisk. Når opgaverne er fordelt, planlægger du i høj grad selv din dag og træffer selvstændige faglige beslutninger, samtidig med at du altid har kolleger at sparre med.
Derfor er det vigtigt, at du ser dig selv som en holdspiller med selvstændige arbejdsopgaver.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- håndtering og ekspedition af medicin til ikke indlagte patienter (vederlagsfri medicin og hjemmebehandling med intravenøs antibiotika)
- telefonbetjening af patienter, pårørende, læger og sygeplejersker
- besvarelse af spørgsmål om medicin og medicinhåndtering
- ekspedition af medicin til OUH, andre sygehuse og eksterne kunder
- tæt samarbejde med sygehusapotekets lagerfunktion og øvrige funktioner
- udførelse af logistiske og administrative opgaver
Din profil
På OUH sætter vi patienten først. Vi søger derfor en uddannet farmakonom med stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du har lyst og evne til at kommunikere med patienter, pårørende, læger og sygeplejersker og har en holdspiller-mentalitet, der er kombineret med evnen til selvstændigt arbejde og initiativ.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job eller med relaterede opgaver.
Det praktiske
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer/uge. Arbejdstiden ligger aktuelt i tidsrummet kl. 8.00-16.15 på alle 5 hverdage. Du vil evt. på sigt skulle deltage i sygehusapotekets rådighedsvagt.
Stillingen skal søges online på job.regionsyddanmark.dk jobnr. 237809 Ansøgningen vedlægges CV. Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 49, 50 og 51 Tiltrædelsestidspunktet er den 1 februar 2027.
Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos funktionsleder Julia Filipsen tlf. 30 55 98 91 eller Sektionsleder Mia Lolk Lund tlf. 24 59 58 52.
Du kan læse om sygehusapoteket på vores hjemmeside www.ouh.dk/sygehusapotek.
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af overenskomst Danske Regioner og Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Ud over startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 350 dedikerede medarbejdere, og omsætter årligt for ca. 1,5 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.
Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (29190909)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
