Rejsemontør

RETEC MILJØ ApS

Fra Jobnet

Montageopgaver i Danmark og Europa
Har du hænderne skruet rigtigt på, teknisk forståelse og lyst til en hverdag, der veksler mellem montage af anlæg på vores værksted, spændende montageprojekter hos kunderne i ind- og udland samt lejlighedsvise serviceopgaver på de leverede anlæg?

Hos ReTec Miljø ApS søger vi en rejsemontør, der trives med mekanisk montage, tekniske udfordringer og rejseaktivitet.
Du bliver en vigtig brik, der installerer og lejlighedsvis også servicerer specialmaskiner og anlæg hos kunderne i Danmark og Europa.

Om ReTec

ReTec udvikler, producerer, sælger og servicerer specialdesignede maskiner og anlæg til affaldsbehandling, genvindings- og biomasse-industrien i primært Danmark og Europa. Vi arbejder fra vores hovedsæde i Haderslev, men vi drager nytte af et bredt internationalt netværk, og vi er forhandler af flere udenlandske mærkevarer.

Om jobbet
Som rejsemontør hos ReTec får du en afvekslende hverdag, hvor ingen projekter er helt ens.
Du arbejder primært med montage og installation af bl.a.:
• Balleåbnere
• Gipsanlæg
• Forbehandlingsanlæg til madaffald
• Mineraluldsanlæg
• Specialmaskiner til genvindingsindustrien
Du kan forvente omkring 100 rejsedage årligt, primært i Skandinavien, Tyskland og England, men hele Europa vil være din arbejdsplads. Når du ikke er ude hos kunderne, arbejder du fra vores værksted i Haderslev, hvor du deltager i montageforberedelse, værkstedsopgaver, klargøring af kommende projekter samt øvrige opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være at:
• Planlægge og forberede dine montageopgaver
• Udføre mekanisk montage og installation af maskiner og anlæg
• Fejlfinde og løse mekaniske udfordringer hos kunderne
• Deltage i værkstedsarbejde og klargøring af udstyr
• Bidrage til idriftsættelse af nye anlæg
• Sikre høj kvalitet og sikkerhed i det udførte arbejde og bidrage til praktiske løsninger undervejs
• Opbygge gode relationer og yde professionel service over for kunder
• Samarbejde tæt med både kunder og kolleger for at sikre vellykkede projekter

Om dig
Du er praktisk anlagt og trives med at tage ansvar for dine opgaver. Du er positiv af natur og arbejder selvstændigt, men kan også indgå i et team, hvor man hjælper hinanden og holder fokus på kvalitet og sikkerhed. Derudover er du løsningsorienteret, mødestabil, kan bevare overblikket og trives med varierende arbejdsdage.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med montage eller en relevant håndværksmæssig baggrund, eksempelvis som smed, mekaniker, industritekniker el. lign.
• Har teknisk forståelse og gerne erfaring med at læse og forstå tekniske tegninger.
• Er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet og overnatninger i forbindelse med projekterne.
• Behersker dansk og engelsk. Tysk-kundskaber er en fordel, men ikke et krav.
• Har kørekort (kategori B).

Vi tilbyder
Hos ReTec Miljø får du en praktisk og alsidig hverdag med både værkstedsarbejde og montageprojekter i Danmark og udlandet. Du får korte beslutningsveje, mulighed for at bruge din faglighed, løse tekniske udfordringer og følge projekterne ude hos kunderne.
• Fast fuldtidsstilling
• Løn efter kvalifikationer
• Sundhedssikring
• Pensionsordning
• Kursus og efteruddannelse efter behov
• Rig mulighed for selv at sætte dagsordenen og have indflydelse på din egen såvel som virksomhedens udvikling
• Spændende internationale projekter
• Et arbejdsmiljø med højt til loftet, gode kollegaer i alle aldre og en let omgangstone
• En velfungerende personaleforening, som sørger for oplevelser på tværs af ReTec´s afdelinger
• En virksomhed med stigende fokus på FN´s 17 Verdensmål

Praktiske oplysninger
• Arbejdstid: 37 timer/uge med overarbejde i perioder
• Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Kunne det være noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV til job@retec.dk, mærket “Rejsemontør”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kjeld Jensen på (+45) 40 63 22 26.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse mere om os på www.retec.dk eller besøge
vores sociale medier Facebook, LinkedIn og Youtube.

Dette jobopslag fra RETEC MILJØ ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for RETEC MILJØ ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (25862422)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra RETEC MILJØ ApS
Søg på virksomhedens side