Tilkaldevikarer/timelønnet til Valmuehaven i Sulsted

Aalborg Kommune

Fra Emply

Bliv en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på livskvalitet og relationer

Vil du arbejde relationelt og meningsfuldt med borgere med komplekse behov og samtidig have fleksibilitet i dit arbejdsliv? Så er Botilbuddet Valmuehaven i Sulsted måske noget for dig.

Er du efterlønner, studerende, deltidsansat eller søger du blot ekstra timer ved siden af dit nuværende job? Vi søger løbende stabile og engagerede tilkaldevikarer, som kan træde til, når der er behov. Vi har brug for vikarer til både dag-, aften- og nattevagter samt vagter i weekender, på helligdage og i ferieperioder. 

Vi lægger vægt på fleksibilitet går begge veje og du kan forvente en god dialog om dine muligheder for at tage vagter. Jo mere fleksibel du er, desto flere timer vil der typisk være mulighed for. 

Hvem er vi?
Valmuehaven er et døgndækket botilbud med 12 boliger for voksne med varierende grad af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, herunder borgere med demens.

Vi arbejder målrettet med at skabe et hverdagsliv, der er: Trygt og forudsigeligt, Meningsfuldt og aktivt, Præget af borgerinddragelse og selvbestemmelse. Hos os er der plads til både de små, nære øjeblikke og fællesskaber fyldt med liv og glæde.

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor vi prioriterer faglig sparring, videndeling og et godt arbejdsmiljø.

Dine opgaver

  • Personlig pleje og sundhedsopgaver
  • Struktur og støtte i daglige gøremål
  • Aktiviteter, relationer og fællesskaber

Som tilkaldevikar på Valmuehaven arbejder du med:

  • Relationsarbejde som bærende element
  • Fokus på motivation, deltagelse og udvikling
  • En ressourceorienteret tilgang med fokus på borgerens ønsker og drømme

Dokumentation er en naturlig del af arbejdet og bidrager til kvalitet, struktur og kontinuitet i indsatsen omkring borgerne.

Vores faglige tilgang
Vi arbejder blandt andet med: Neuropædagogik, Recovery-orienteret rehabilitering (ROR) og Livshistorie som metodisk redskab.

Du får en grundig introduktion med følvagter og sidemandsoplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan skabe trygge og tillidsfulde relationer
  • Har blik for borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i en hverdag med skiftende opgaver

Det er en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med personlig pleje 
  • Erfaring fra social- eller sundhedsområdet 
  • Erfaring med målgruppen, demens og/eller psykiatri
  • Kørekort

Ansættelsesvilkår

  • Ansættelse som timelønnet tilkaldevikar
  • Vagter efter behov og efter aftale. Forventet arbejdstid:  kl. 07/08-15, kl.15-21/22, nattevagt kl.22-07
  • Mulighed for dag-, aften-, weekend- og eventuelt nattevagter
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Arbejdssted
Botilbuddet Valmuehaven
Toftegårdsvej 1
9381 Sulsted

En del af Botilbud Nord, Center for Livskraft, Aalborg Kommune.

Ansættelse: snarest muligt eller efter aftale

Frist: ansøgningsfrist den 17. november 2026.

Samtaler: Der indkaldes løbende til samtale

Har du spørgsmål?
Kontakt assisterende leder Mette Abrahamsen på telefon 2220 4606 hverdage mellem kl. 10.00 og 11.00.

Der indhentes straffeattest og reference ved ansættelse.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Dette jobopslag fra Aalborg Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Aalborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189420)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Aalborg Kommune
Søg på virksomhedens side