Introduktionsstilling ved Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Region Nordjylland

Fra Talentech

Introduktionsstilling ved Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Vi søger en entusiastisk læge med interesse for genetik til en et-årig introduktionsstilling i specialet klinisk genetik pr. 1. marts 2027 (Stillings nr.: 8001-52-68-i-03).

Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager funktioner inden for specialet Klinisk Genetik. Dette indebærer diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra kliniske afdelinger og almen praksis. Afdelingen håndterer mere end 2300 årlige ambulante patientforløb, og antallet er stigende. Afdelingen varetager højtspecialiserede- og regionsfunktioner i henhold til specialeplanen for Klinisk Genetik.Afdelingen har et tæt samarbejde med Afdeling for Molekylær Diagnostik og deltager i en række multidisciplinære samarbejder heriblandt præ-implantationsgenetisk testning.

Vi lægger vægt på, at det kliniske arbejde, uddannelse og forskning opretholder et højt fagligt niveau, samtidig med at vi sikrer et godt arbejdsmiljø. Afdelingen har især forskningsinteresse inden for sansegenetik, onkogenetik, syndromdiagnostik, mitokondriesygdomme, fertilitet og tidlig udvikling. Forskningsinteresse og -aktiviteter understøttes af afdelingens professorer og det øvrige team.

Afdelingen underviser på medicinstudiet ved Aalborg Universitet og modtager medicinstuderende i klinik, forskningssemester og forskningsvikariater. 

Vi søger en læge, der udviser en dybdegående interesse og engagement inden for genetik, som tager ansvar for egen læring og uddannelse, og som aktivt bidrager til afdelingens faglige og sociale miljø gennem deltagelse i vidensdeling og samarbejde.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Selvstændig håndtering af patientforløb i ambulatoriet med fokus på udredning, diagnostik og genetisk rådgivning.
  • Deltagelse i afdelingens tværfaglige konferencer.
  • Sammen med afdelingens øvrige uddannelseslæger dækkes forvagten (dagtid), hvor du vil yde rådgivning til læger fra andre specialer og udføre tilsyn under supervision af en speciallæge.
  • Bidrage til svarafgivelse af laboratoriets analyser i samarbejde med Afdeling for Molekylær Diagnostik.

 
Afdelingen består af et erfarent team, herunder fem overlæger, hvoraf to også er kliniske professorer, fire speciallæger, en klinisk akademiker, genetiske vejledere, uddannelseslæger, lægesekretærer samt ph.d.-studerende.

Ved ansættelsens start laves en individuel uddannelsesplan, der opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillingen i klinisk genetik. Kompetencer inden for molekylærgenetik vil blive erhvervet ved funktion på Afdeling for Molekylær Diagnostik, mens kompetencer inden for cytogenetisk laboratoriefunktion skal erhverves på Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital under et aftalt ophold af to ugers varighed.

Arbejdstilrettelæggelse: Dagtjeneste. Løn- og ansættelsesvilkår gældende mellem Danske Regioner og Yngre læger.

Ansøgningsfristen er søndag d. 6. december 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 17. december 2026. Tiltrædelse er pr.1. marts 2027 eller snarest derefter.

I henhold til regionens ansættelsespolitik vil der, efter ansøgerens samtykke, blive taget referencer ved relevant arbejdsgiver inden ansættelse. Derfor bedes referencer anført i ansøgningen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Janni Majgaard Jensen på telefon 22280775 eller e-mail: janni.majgaard@rn.dk
  
Uddannelsesprogrammet kan læses på: 
Uddannelsesprogrammer - Videreuddannelsesregion Nord
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på 
www.rn.dk.

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen
Afdeling
Klinisk Genetisk Afdeling
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Tidsbegrænset
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
fe5c01e108f64425887e43906acfde00
Søg job

Kontakt

Navn: Janni Majgaard Jensen
Titel: Overlæge, Ph.D
E-mail: janni.majgaard@rn.dk

Dette jobopslag fra Region Nordjylland er hentet fra Talentech. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Nordjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190941)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Nordjylland
Søg på virksomhedens side