Socialrådgiver til Ungeteamet i Familierådgivningen

Esbjerg Kommune

Fra Jobnet

Vil du gøre en forskel for unge i komplekse livssituationer - sammen med dygtige kolleger i et stærkt fagligt fællesskab?

I Familierådgivningen søger vi en engageret socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Hos os bliver du en del af et kompetent og velfungerende ungeteam, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi arbejder med unge i alderen 13-23 år og deres familier, herunder unge med kriminalitetsproblematikker, og vi er optaget af at skabe meningsfulde forandringer i de unges liv gennem høj faglig kvalitet og tætte samarbejder.

Derfor skal du vælge os

I Ungeteamet bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med cirka 12 socialrådgivere, en faglig koordinator og en nærværende sektionsleder.

Vi ved, at en god start er afgørende. Derfor får du:

  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Mentorordning
  • Løbende faglig sparring
  • Ekstern supervision
  • Let adgang til ledelsesmæssig støtte
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi har et højt fagligt niveau, men vi prioriterer også humor, hjælpsomhed og et godt arbejdsmiljø. Hos os står du aldrig alene med de komplekse sager.


Om jobbet

Som socialrådgiver i Ungeteamet får du ansvar for myndighedsarbejdet omkring unge og deres familier. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Screeninger og afdækninger
  • Børne- og ungefaglige undersøgelser
  • Udarbejdelse af Barnets Plan og Den Unges Plan
  • Iværksættelse af indsatser og opfølgning på disse
  • Forældre- og ungesamtaler
  • Vurdering og behandling af underretninger
  • Indstillinger til Børn- og Ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Din hverdag vil være både spændende, varieret og til tider uforudsigelig. Derfor søger vi en kollega, som trives med ansvar, selvstændighed og faglige udfordringer.


Vi søger dig, som

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har erfaring med myndighedsarbejde på børn- og ungeområdet
  • Har kendskab til Barnets Lov
  • Gerne har erfaring med ICS og DUBU (ikke et krav)
  • Trives i tværfaglige samarbejder
  • Er fagligt nysgerrig og tager ansvar for egne sager
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har blik for både ressourcer, relationer og løsninger

Vi lægger vægt på, at du møder både unge, familier og samarbejdspartnere med en anerkendende, respektfuld og professionel tilgang.


Om Familierådgivningen

Familierådgivningen er en del af Borger & Arbejdsmarked og består af cirka 130 medarbejdere, herunder socialrådgivere, administrative medarbejdere, faglige koordinatorer, juridiske konsulenter og ledelse.

Vi arbejder ud fra ICS-metoden og har fokus på en troværdig, ressourceorienteret og anerkendende tilgang til børn, unge og familier. Vores ambition er at levere myndighedsarbejde af høj kvalitet gennem faglighed, samarbejde og ordentlighed.


Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse.

Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension.

Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Sektionsleder Vibeke Olsson, telefon: 76 16 35 20

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 18.november 2026.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 26.november 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i et team, hvor engagement, faglighed og fællesskab er fundamentet for vores arbejde med unge og familier.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Dette jobopslag fra Esbjerg Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Esbjerg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189803)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Esbjerg Kommune
Søg på virksomhedens side