Møbelsnedker med CNC erfaring søges til Vena Copenhag
Vena Copenhagen ApSStenløse
VI SØGER EN MØBELSNEDKER ELLER BYGNINGSSNEDKER
Vi leder efter en dygtig møbelsnedker eller bygningssnedker, der har lyst til at blive en del af vores hold hos Gilbert & Gilbert.
Hos os er ingen opgaver ens. Vi arbejder med specialfremstillet inventar, møbler og snedkerløsninger, hvor hvert projekt kræver, at vi tænker os om, ser mulighederne fra flere vinkler og finder den bedst mulige løsning.
Hjertet i Gilbert & Gilbert er vores 600 m² store værksted, hvor vi arbejder med alt fra specialfremstillede møbler til større inventarprojekter. Vi har en stor, moderne maskinpark, men også en stor kærlighed til det traditionelle snedkerhåndværk og ikke mindst godt, skarpt håndværktøj.
Vi samarbejder med en række designere og arkitektfirmaer og har derudover vores egen tegnestue, hvor vi udvikler og designer møbler og inventar. Det betyder, at vi har en stor variation i vores opgaver, og at der er en tæt dialog mellem tegnestue og værksted. Som snedker hos os får du mulighed for at være med til at udvikle løsningerne og sætte dit håndværksmæssige præg på projekterne, ikke bare udføre det, der står på tegningen.
Vi søger dig, der elsker dit håndværk, er nysgerrig og har lyst til at fordybe dig i både de store linjer og de små detaljer.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at tage ansvar for dine egne projekter, fra planlægning og produktion til den færdige aflevering. Det indebærer også at kunne lægge realistiske tidsplaner, holde overblik og have en god og konstruktiv dialog med kunder og samarbejdspartnere.
Til gengæld bliver du en del af et hold af dygtige snedkere, der nørder møbelsnedkeri, materialer, konstruktioner og detaljer. Vi deler vores viden, udfordrer hinanden og går op i at lave tingene ordentligt.
Vi elsker træ. Vi elsker at arbejde med det hver dag, forstå materialet og udforske, hvad det kan. Og vi håber, at du har det på samme måde.
Et værksted, hvor det også skal være rart at gå på arbejde
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Hos os er der ikke plads til den gammeldags, hårde værkstedstone, hvor man taler ned til hinanden. Vi taler sammen, hjælper hinanden og har respekt for både hinanden og vores forskellige måder at arbejde på.
Vi mener, at man laver det bedste håndværk, når man trives, har frihed under ansvar og føler sig som en del af holdet.
Derudover har vi frokostordning, god kaffe på kanden og plads til både fordybelse, grin og faglige diskussioner.
Lyder det som et sted for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv lidt om dig selv, din erfaring, og hvad du brænder for inden for snedkerfaget. Send også et C.V. Og et portfolie.
Gilbert Gordon.
Gilbert___Gilbert
Dette jobopslag fra Gilbert og Gilbert ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Gilbert og Gilbert ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.
Vena Copenhagen ApSStenløse
Job Team Vestsjælland v/ Bo BødkerRoskilde
Kolon A/SLejre
Moestrup Tømrer og SnedkerTune
reolREOL ApSKøbenhavn SV
HK Design & Produktion ApSIshøj
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…