Uddannet pædagog til Lillerød Børnehus

Allerød Kommune

Fra Jobnet

Er du pædagog, og drømmer du om at være en del af et børnehus, hvor relationer, fællesskaber og 
et godt børneliv er vigtigere end flotte ord på et stykke papir? Så læs med her ❤️

I Lillerød Børnehus brænder vi for at skabe de bedste rammer for børnene. Vi møder børnene i øjenhøjde, 
er nysgerrige på deres perspektiver og arbejder hver dag for, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Vi er et velfungerende hus i positiv udvikling. Gennem de seneste år har vi styrket vores økonomi, og 
derfor har vi nu mulighed for at ansætte flere dygtige kolleger, så vi kan give vores børn endnu mere nærvær, omsorg og kvalitet i hverdagen.

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Tiltrædelsesdato er hurtigst muligt.

Hos os får du kolleger, der: 🌟 brænder for det gode børneliv
🌟 hjælper hinanden og løfter i flok
🌟 griner sammen, også når hverdagen går stærkt
🌟 prioriterer nærvær, leg og stærke relationer
🌟 værdsætter både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Vi søger en pædagog, som: 
❤️ ser børns ressourcer og muligheder 
❤️ elsker at lege, undersøge og være nysgerrig sammen med børnene 
❤️ bidrager aktivt til stærke børnefællesskaber 
❤️ ønsker at være en del af en engageret personalegruppe med høj faglighed og masser af hjerte

Hos os skal der være plads til både faglighed, refleksion, udvikling, grin og fællesskab. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste rammer for børnene.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak?

📞 Pædagogisk leder Emilie Søgaard
✉️ Evns@alleroed.dk
📱 20 53 74 73

📞 Pædagogisk leder Camilla Thomsen
✉️ Cthm@alleroed.dk
📱 23 29 50 22

Upload ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 24. november 2026. 
Vi afholder løbende samtaler. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig 🌸


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Dette jobopslag fra Allerød Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Allerød Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (60183112)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Allerød Kommune
Søg på virksomhedens side