Kære sygeplejerske! Neurorehabiliteringen i Skive søger en sygeplejerske med interesse for neurorehabilitering og tværfaglighed.

Region Midtjylland

Fra Jobnet
På neurorehabiliteringen på Regionshospitalet i Skive søger vi en ny kollega. Stillingen er fast og den er ledig fra d. 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og i blandede vagter, vi har dog et særligt ønske om, at du vil indgå i dagvagter og nattevagter, men vil se positivt på individuelle ønsker.

Om stillingen:
Har du lyst til at arbejde med patienter, der har længerevarende rehabiliteringsforløb? Så skal du søge denne stilling. Vores patienter, er indlagt mellem 2-6 uger og vores fornemmeste opgave er, at støtte patienterne til at genvinde en så normal hverdag som muligt, efter deres hjerneskade i et tværfagligt samarbejde. Stillingen er på sengeafsnit 12 (S12), hvor patienterne primært er indlagt grundet kognitive udfald, efter deres hjerneskade, derudover er der et samarbejde med S13, hvor patienterne primært har sensomotoriske udfordringer.

Vi tilbyder:

  • Introduktion og oplæring i afsnittet gennem en mentor ordning
  • En god introduktionsperiode så du kompetencemæssigt bedst muligt understøttes
  • Engagerede kollegaer med høj anciennitet og et højt fagligt niveau
  • Et godt og støttende kollegialt miljø
  • Indflydelse på egen vagtplan og vi anvender ønskeplan vha. MinPlan

Er du nysgerrig og har lyst til at komme forbi og hilse på inden du søger stillingen, så ring og aftal med Oversygeplejerske Trine Balker på 78446101.

Den neurorehabiliterende sygeplejeopgave

Som sygeplejerske hos os bliver du en central del af det neurorehabiliterende team, hvor du blandt andet skal:

  • Koordinere og planlægge patientforløb med fokus på den enkelte patients rehabilitering – på S12 er det primært kognitive udfordringer
  • Indgå i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring patienten
  • Varetage dokumentation i EPJ, som er afgørende for at sikre kontinuitet, sammenhæng og høj kvalitet gennem hele patientens rehabiliteringsforløb

Vi søger en kollega som:

  • Indgår naturligt i samarbejdet med patienter og pårørende
  • Har kendskab til neuropædagogik og ser det som en naturlig del af opgaven
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø sammen med dine kollegaer

Om afdelingen

Neurorehabiliteringen Skive er en del af Hammel Neurocenter med ca. 110 behandlingspladser og ca. 650 ansatte. Vi består af 3 matrikler i Hammel, Lemvig og Skive og er samlet set ledet af en centerledelse. Den daglige ledelse i Neurorehabiliteringen Skive varetages af oversygeplejerske Trine Balker og ledende terapeut Maj Britt Middelhede Olsen. 

På Neurorehabiliteringen Skive foregår den regionale rehabilitering af hjerneskadede patienter fra Region Midt. 

Der er plads til i alt 27 patienter fordelt på et afsnit med sensomotorisk subspeciale (S13) og et afsnit med kognitivt subspeciale (S12), vi har ligeledes 4 trænings lejligheder. Få et indtryk af os ved at scanne QR koden: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Trine Balker på tlf. 7844 6101. 

Ansøgningen indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag d. 15. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 18. november 2026, du får besked om tidspunkt for samtale mandag d. 16. november, så hold øje med din mail.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her  Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, med hovedtjenestested på Regionshospitalet Skive.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190925)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Midtjylland
Søg på virksomhedens side