Køkkenleder på Skolehjemmet

Marjatta

Fra Jobnet

Marjatta søger køkkenleder til Skolehjemmet ved Præstø Fjord

Køkkenet på Marjatta Skolehjem er en arbejdsplads med mange aktiviteter, gode udviklingsmuligheder og "det gode måltid" som en central del af hverdagen. I køkkenet laver vi økologisk og biodynamisk mad fra bunden, og hver dag laves der mad til ca. 150 personer.

Vi søger en engageret og fagligt stærk køkkenleder i 37 timer/uge til at stå i spidsen for vores køkken. Som køkkenleder får du ansvaret for den daglige drift, planlægning og udvikling af køkkenet samt ledelse af medarbejdergruppen på omkring 10 ansatte. Du bliver en aktiv del af hverdagen i køkkenet og bidrager samtidig til at sikre høj kvalitet, gode arbejdsgange og et godt samarbejde.

Du skal have et positivt livssyn og føle, at omgang med udviklingshæmmede børn og unge er en helt naturlig del af hverdagen. Du skal have stor interesse for og lyst til at arbejde med økologiske og biodynamiske råvarer samt fortsat udvikle køkkenets faglighed, kvalitet og bæredygtige profil.

Vi tilbyder:

  • En varieret arbejdsdag med stor selvstændighed og mulighed for at præge køkkenets udvikling
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor måltiderne er en vigtig del af beboernes hverdag
  • Tæt samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere
  • En arbejdsplads, der tilstræber et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet
  • Arbejdstider primært på hverdage samt søndagsarbejde ca. 1 gang om måneden

Vi søger en ny leder som:

  • har erfaring med ledelse og drift af et køkken, herunder ansvar for budget, indkøb, fødevaresikkerhed og egenkontrol
  • kan planlægge og koordinere den daglige produktion
  • kan motivere, støtte og udvikle medarbejdere
  • arbejder struktureret og har blik for både drift, økonomi og kvalitet i samspil
  • er god til at samarbejde og har stærke sociale kompetencer
  • har erfaring med omgangen med børn og unge med udviklingshæmning

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi indkalder kvalificerede ansøgere til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte forstander Marko Fribert på mail markf@marjatta.dk , hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsprocedure:

Ansøgning med relevante bilag uploades via vores hjemmeside.

Løn og ansættelse: Ansættelsen og lønindplacering sker efter regional overenskomst for ledere på sundhedskartellets område samt Marjattas lokalt aftalte forhåndsaftaler.

Startløn for overenskomstansatte: Marjatta er med driftsoverenskomst med Region Sjælland forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.

Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk

Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.


Dette jobopslag fra Marjatta er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Marjatta? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (67278712)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Marjatta
Søg på virksomhedens side