Nye kolleger til Dagtilbuddet Granmosevej i Kjellerup
Vil du være med til at opbygge og udvikle et nyt dagtilbud og samtidig bringe dine interesser inden for musik, motorik, gaming eller natur i spil?
Dagtilbuddet Granmosevej er et nyt tilbud, der åbnede 1. september 2026, og som fortsat er under opbygning. Antallet af borgere vokser løbende, og derfor søger vi nye kolleger, der har lyst til at være med til at forme og udvikle et moderne dagtilbud.
---
Besøg din nye arbejdsplads
Overvejer du at søge en stilling hos os, men vil gerne se stedet og møde os,
inden du sender din ansøgning?
Så har du mulighed for at komme til cafébesøg på
Granmosevej fredag den 20. november 2026 kl. 09.30–11.30.
Her kan du se vores nye botilbud, møde ledelsen, stille spørgsmål og få en uformel snak om
arbejdspladsen, opgaverne og mulighederne for at blive en del af Granmosevej.
---
Vi søger flere socialfaglige medarbejdere, der enten er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
Stillingerne er på 37 timer om ugen og arbejdspladsen ligger i Kjellerup.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men du vil også indgå i vagtplanen på døgntilbuddet med arbejde hver tredje weekend og morgenoptag.
Aktiviteter med udgangspunkt i borgernes interesser
På Dagtilbuddet Granmosevej tager aktiviteterne udgangspunkt i borgernes interesser, ressourcer og indsatsmål. Vores fysiske rammer skal understøtte den pædagogiske indsats og skabe gode muligheder for fællesskab, udvikling og meningsfuld beskæftigelse.
Vi har følgende aktivitetsrum:
- Musik og motorik
- Naturværksted i sammenhæng med udeværkstedet
- Multimedie og gaming
- Krea
- Sundhed og livsstil
Vi søger særligt kolleger, der har interesse for eller erfaring med musik og motorik, multimedie og gaming eller naturværksted. Du behøver ikke at være ekspert, men vi håber, at du brænder for ét eller flere af områderne og har lyst til at omsætte dine interesser til meningsfulde aktiviteter sammen med borgerne.
Selvom vi har forskellige aktivitetsrum og faglige interesseområder, bliver du ikke tilknyttet ét bestemt aktivitetsrum. Vi arbejder på tværs af aktiviteterne, og alle medarbejdere forventes at kunne igangsætte, understøtte og deltage i aktiviteter inden for flere områder.
Vi tilbyder både beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.
Din profil og dine opgaver
Du er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden relevant uddannelsesbaggrund eller særlige kompetencer inden for et eller flere af vores aktivitetsområder. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med borgere med udviklingshandicap og bidrage til et stærkt fagligt og udviklingsorienteret miljø.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan arbejde relationelt, se muligheder og møde borgerne med respekt, anerkendelse og tro på deres ressourcer og udviklingspotentiale
- Er fleksibel, imødekommende og trives i et tværfagligt samarbejde
- Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber sammen med borgerne
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge og gennemføre aktiviteter sammen med borgerne
- Understøtte borgernes trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
- Arbejde med pædagogiske indsatser med afsæt i recovery og KRAP
- Varetage pleje-, omsorgs- og sundhedsrelaterede opgaver efter behov
- Understøtte borgernes kommunikation ved hjælp af verbale og visuelle støttesystemer
- Være kontaktperson for borgere og bidrage til dokumentation i Nexus
- Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere om en sammenhængende indsats
Mød dine kommende ledere
En god start på Granmosevej
Vi prioriterer, at nye medarbejdere får en god start. Ved opstart vil du blive tilknyttet erfarne kolleger gennem følvagter, så du får mulighed for at lære borgerne, hverdagen og de daglige arbejdsgange at kende.
Derudover tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb over to dage.
Her bliver du introduceret nærmere til Granmosevej, vores faglige tilgange, værdier, arbejdsgange, dokumentation og de systemer, vi anvender i hverdagen.
Vi ønsker, at du får et godt fundament for at kunne løse dine opgaver og blive en del af fællesskabet.
Yderligere information:
Bliv klogere på Granmosevej og Socialafdelingen på siden her: silkeborg.career.emply.com/granmosevej
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du også velkommen til at kontakte tilbudsleder Karin Buchhave på telefon 20 51 24 49.
Ansøgningsfrist tirsdag den 1. december 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50.
Tiltrædelse: 1. februar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg, og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.
Dette jobopslag fra Silkeborg Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Silkeborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (29189641)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
