Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier? Bliv en del af sekretærgruppen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, søger vi fire engagerede og fagligt stærke kolleger til vores administrative fællesskab på Bispebjerg.

Vi har ledige stillinger som:

  • 3 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til afsnit B132, B192 og B193
  • 1 receptionist til B195

Som en del af vores sekretærgruppe får du en central rolle i at sikre sammenhængende patientforløb for børn og unge i psykiatrien. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både patienter, pårørende og det tværfaglige personale.
 

Om afsnittene
Afsnittene på Bispebjerg arbejder med udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser.

B132 Ambulatorium for spiseforstyrrelser et højt specialiserede behandlingstilbud af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 7-17 år. 

B192 Ambulatoriet for småbørn varetager udredning og behandling af børn i alderen 3-8 år.

B193 Ambulatorium for større børn varetager udredning og behandling af børn i alderen 8-13.

B195 Ambulatorium for unge modtager unge i alderen 14-17 år.

Fælles for alle afsnit er et stærkt fokus på kvalitet, tværfagligt samarbejde og gode patientforløb.
 

Dine arbejdsopgaver

Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator

  • Booking og koordinering af patientforløb
  • Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Telefonbetjening og patientkontakt
  • Understøttelse af kliniske arbejdsgange
  • Samarbejde med læger, psykologer, sygeplejersker og øvrige faggrupper
  • Mulighed for egen opgaver, så som kalenderbygger
     

Som receptionist

  • Modtagelse af patienter og pårørende
  • Servicering af ambulatoriets besøgende
  • Understøtte diverse opgaver i forbindelse med vedligeholdelse
  • Administrative opgaver i Sundhedsplatformen
  • Bidrage til en professionel og imødekommende patientoplevelse
  • Du vil have egne opgaver i sundsplatformen
  • Mulighed at udvide opgaveporteføljen.

 

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (gælder stillingerne i B132, B192 og B193)
  • Har erfaring med reception og patientkontakt på hospital (gælder stillingen i B195)
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen
  • Gerne har erfaring fra ambulant område
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Kendskab til Optima er en fordel, men ikke et krav.


Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af en engageret sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag i et højt specialiseret område
  • Fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
  • En arbejdsplads hvor den administrative funktion er en afgørende del af den samlede patientbehandling


Om os
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder vi hver dag for at skabe de bedst mulige forløb for børn, unge og deres familier. Vi tror på, at høj faglighed, respektfuldt samarbejde og et stærkt administrativt fundament er afgørende for kvaliteten i patientbehandlingen.

Som en del af vores team får du mulighed for at gøre en reel forskel for nogle af de børn og unge, der har mest brug for os.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt, eller efter aftale.

Arbejdssted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, 2400 København NV

Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator ansættes du i henhold til løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1

Som receptionist ansættes du enten i henhold til overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. - 32.01.1, eller i henhold til løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
 

Ansøgningsproces og yderligere spørgsmål
Kontakt: Sarah Runesten Sundhedsadministrativ leder på telefon: 21120041 eller på mail: sarah.runesten@regionh.dk

Ansøgningsfrist er d. 22. november 2026, og vi holder løbende samtaler.

Søg stillingen via linket her på siden, medsend din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vær med til at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier i psykiatrien.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side