Digitaliseringskonsulent (barselsvikariat) til Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution, Campus Esbjerg

UC Syddanmark, Esbjerg

Fra Jobnet
Er du passioneret omkring digitalisering, projektledelse og tæt samarbejde med engagerede kolleger? Hos UC SYD søger vi en dedikeret digitaliseringskonsulent til et 1-årigt barselsvikariat, der vil spille en central rolle i udviklingen og driften af nogle af vores vigtigste IT-systemer samt i generelle udviklingsprojekter i Studieservice. Hvis du motiveres af at skabe struktur, forbedre arbejdsprocesser og procesunderstøtte fremtidssikrede digitale løsninger, er dette jobbet for dig. Vi tilbyder ansættelse i Digitaliseringsteamet i Studieservice på Campus Esbjerg. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men timetallet kan reguleres efter behov ved den rette kandidat.

Dine arbejdsopgaver
Som digitaliseringskonsulent i Studieservice bliver din primære opgave at hjælpe vores koordineringsansvarlige for det studieadministrative system Esas og vores ESDH-konsulent med driften og udviklingen af disse to systemer. Sideløbende hermed vil du også skulle medvirke til digitalisering og udvikling af Studieservices øvrige opgaver og IT-systemer. Derfor er du fagligt stærk, serviceorienteret og kan løfte udviklingen af egne opgaver samt facilitere samarbejdet med dine kolleger, hvor hjælpsomhed præger hverdagen. Arbejdsopgaverne i Digitaliseringsteamet består blandt andet af:

  • Understøttelse og support af IT-systemer, særligt Esas og vores ESDH-systemet, Axpoint
  • Kommunikation og videndeling mellem medarbejdere i forskellige afdelinger, f.eks. Studieservice, Digital og Økonomi
  • Udvikling og digitalisering af arbejdsgange i eksisterende systemer
  • Implementering af nye systemer i samspil med brugere, samarbejdspartnere og leverandører
  • Deltagelse i større og mindre projekter, både internt på UC SYD og på tværs af professionshøjskoler
  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser og vejledninger
  • Udførelse af brugerkontroller og brugeradministration
  • Udvikling og brug af værktøjer til dataudtræk.
Din profil og baggrund
Du kan have flere forskellige indgange til stillingen, og gerne en administrativ eller anden mellemlang uddannelse. Erfaring med Esas og Axpoint vil være en fordel. Vi kigger både på uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring fra tidligere jobs i jagten på den rigtige profil til stillingen. Vi har f.eks. både kontoruddannet personale og personer, administrationsbachelorer og AC’ere ansat i Studieservice, da vi ser samspillet mellem flere forskellige baggrunde, erfaringer og kompetencer som en styrke for vores arbejdsplads og vores opgaveløsning.

Som person trives du i en energisk hverdag med mange og samtidige opgaver. Du har en naturlig imødekommenhed, er positiv og udadvendt og bevarer roen og overblikket i travle omskiftelige situationer. Derudover er det væsentligt, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er selvledende og tager selvstændigt ansvar for din opgaveløsning, samtidig med at det falder dig naturligt at samarbejde – både inden for afdelingen og på tværs i organisationen
  • Du har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Du har nemt ved at forstå og anvende IT-systemer
  • Du har nemt ved at spotte muligheder for, hvornår og hvordan opgaverne kan løses mere effektivt
  • Du kan indgå i forskellige tværgående projekter omkring udviklingen af Studieservices opgaveløsning, både i rollen som projektleder og projektdeltager
  • Du forstår, at arbejdsopgaver er foranderlige, og du er dermed i stand til konstruktivt at arbejde ind i nye løsningsmodeller.
Dine kolleger
Du bliver en del af afdelingen Studieservice, som løser opgaver inden for bl.a. optagelse, skemalægning, praktik og eksamen samt læsevejledning. Den samlede afdeling består af 75 medarbejdere fordelt på campusser i Aabenraa, Kolding, Haderslev og Esbjerg. Som vores nye kollega, vil du blive en del af et velfungerende og uhøjtideligt team, som sætter godt kollegialt samvær i højsædet. I vores daglige arbejde har den enkelte medarbejder ansvar for egne opgaver og bidrager herigennem direkte til løsningen af den samlede opgaveportefølje i Studieservice.

Dit team
I Studieservice bliver du en del af Team Digitalisering & Jura, hvor dine teamkolleger er 2 andre digitaliseringskonsulenter og 2 jurister. Stillingen byder på stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen i en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde såvel internt i afdelingen som med eksterne samarbejdspartnere. Vi giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig vil du indgå i en hverdag med en uformel omgangsform, og hvor vi har fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og respekt for den enkeltes kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder en ansættelse i et 1-årigt barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2026 eller gerne før. Ansættelse og aflønning forventes at ske i henhold til overenskomsten for HK/STAT i løngruppe 3 på trin 1, eller overenskomsten for akademikere i staten.

Sådan ansøger du
Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 18. november 2026.

Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. november 2026.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studiechef Tine Jessing Hvass på 7266 2259.



UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.



Dette jobopslag fra UC Syddanmark, Esbjerg er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for UC Syddanmark, Esbjerg? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (30840402)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra UC Syddanmark, Esbjerg
Søg på virksomhedens side