Pædagog til Bofællesskabet Solbakkevej

Slagelse Kommune, HDC - NB Korsør, Solbakkevej

Fra Jobnet
Er du vores nye kollega i Bofællesskabet Solbakkevej?

Vi søger en uddannet pædagog til Netværksboligerne i Korsør.

I Bofællesskabet Solbakkevej bor der pt. 7 beboere med udviklingshæmning i egen bolig. Her får de støtte og vejledning ud fra Servicelovens § 85.

Bofællesskabet er hyggeligt, hjemligt og har rigtig gode rammer både for borgerne og for dit arbejdsliv. I vores arbejde lægger vi vægt på, at borgerne inddrages i eget liv. Sammen med borgerne skaber vi en hverdag med oplevelser og stor medindflydelse.

Du kan læse om Bofællesskabet Solbakkevej på Slagelse Kommunes hjemmeside

Vi søger en kollega, der
  • gerne må have erfaring og kendskab til arbejdet med mennesker med udviklingshæmning
  • kan skabe en god relation til beboerne via anerkendende, empatiske og kreative egenskaber.
  • er engageret i at motivere beboere til et godt liv, hvor de bliver set, hørt og forstået, og hvor deres drømme bliver taget alvorligt
  • kan se mennesket bag de udfordringer, som beboeren kan have i sin hverdag
  • er fleksibel og åben for nye tiltag
  • er positiv, udadvendt og klar til at tage praktiske opgaver
  • kan opbygge et konstruktivt samarbejde med både beboere, kollegaer og pårørende
  • kan tænke over egen og andres praksis og er åben for læring
  • har IT-kendskab på brugerniveau og gerne kender til fagsystemet Nexus
  • er ansvarlig og mødestabil
  • kan være alene på arbejde
  • har kørekort og vil køre vores bus

Vi tilbyder
  • gode, kompetente kollegaer, glade og imødekommende beboere og et godt arbejdsmiljø, hvor man sammen skaber trivsel
  • stor indflydelse og høj grad af ansvar i arbejdet og mulighed for at præge udviklingen af den socialpædagogiske indsats
  • en udviklingsorienteret organisation med sammenhængskraft, hvor du løbende kan udvikle dig menneskeligt og fagligt og være med til at præge fremtidens udvikling

Arbejdstider
Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Der arbejdes efter en arbejdstidsplan med skiftende arbejdstider, morgen- og aftenarbejde samt weekendarbejde hver 3. weekend, fordelt på alle årets 365 dage.

Startløn
SL- overenskomst pædagog uden erfaring pr. måned på fuldtid og ekskl. pension grundløn trin 27 = 31385,00 kr.
Grundløns tillæg årligt = 14.827,00.
Løn totalt 33.439,06 kr.

Det bemærkes, at den endelige indplacering, jf. ovenstående, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse og kvalifikationer efter principperne om Ny løn.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse i Slagelse Kommune.

Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Der skal vedlægges dokumentation for pædagoguddannelsen til ansøgningen.

Har du spørgsmål
  • I uge 46 kan du kontakte daglig leder Flemming Baadsgaard Kristensen på telefon 60 37 48 10 eller mail flkri@slagelse.dk
  • I uge 47 kan du kontakte medarbejderne på Solbakkevej på telefon 29 74 71 29

Ansøgningsfrist
  • onsdag den 18. november 2026

Ansættelsesdato den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

Vi afholder samtaler i uge 48.

 

Dette jobopslag fra Slagelse Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Slagelse Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188505)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Slagelse Kommune
Søg på virksomhedens side