Underviser til Personvognsteknikeruddannelsen

EUC Sjælland

Fra Jobnet

Vær med til at uddanne fremtidens personvognsteknikere på EUC Sjælland

Brænder du for autobranchen, og har du lyst til at give din erfaring videre til næste generation?

På EUC Sjælland søger vi en engageret underviser til personvognsteknikeruddannelsen. Vi leder efter en kollega, der kombinerer stærke faglige kompetencer med lysten til at arbejde med unge mennesker og gøre en reel forskel i deres liv og uddannelse.

Om jobbet

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi uddanner fremtidens personvognsteknikere til en branche i hastig udvikling. Fremtidens biler indeholder avancerede digitale systemer, software, dataopsamling, el- og hybridteknologi, og derfor har vi brug for undervisere, der kan bygge bro mellem værkstedets virkelighed og fremtidens teknologi.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Undervisning af lærlinge og elever på personvognsteknikeruddannelsen
  • Faglig vejledning og sparring af elever
  • Planlægning og udvikling af undervisningsforløb
  • Samarbejde med virksomheder og autobranchen
  • Bidrage til udviklingen af uddannelsen og undervisningsmiljøet
  • Skabe struktur, motivation og læring for elever med forskellige forudsætninger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet personvognstekniker, autoteknolog eller har tilsvarende faglig baggrund
  • Har lyst til at dele din faglighed og erfaring med næste generation
  • Har interesse for moderne køretøjsteknologi, fejlfinding, diagnose og elbiler
  • Er rummelig og møder unge mennesker med respekt, empati og forståelse
  • Kan skabe relationer baseret på tillid og gensidig respekt
  • Har lyst til at udvikle dig personligt, fagligt og pædagogisk.

Undervisererfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi hjælper dig på vej og tilbyder den nødvendige pædagogiske opkvalificering.

Derfor skal du vælge EUC Sjælland

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, fællesskab og faglig stolthed går hånd i hånd.

Vi tror på, at tætte relationer skaber tryghed, trivsel og loyalitet. Derfor prioriterer vi teamsamarbejde højt og hjælper hinanden i hverdagen. Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab med plads til udvikling, sparring og nye idéer.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for unge mennesker
  • Mulighed for faglig, personlig og pædagogisk udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Indflydelse på udviklingen af fremtidens personvognsteknikeruddannelse
  • Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ivar Thordal Nielsen Uddannelsesleder Industriuddannelser, email: ivth@eucsj.dk, Tlf.: 2523 5833

Vi glæder os til at høre fra dig.

EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.

Ansøgning

Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: Fredag den 20. november 2026
Samtaler vil ligge i uge 48.

Forventet opstart 4. januar 2027.

Stillingen er tidsbegrænset med henblik på fastansættelse.

Jobplacering: Primær lokation Næstved.

 

EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 260 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1700 elever, studerende og kursister.

EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.

Dette jobopslag fra EUC Sjælland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for EUC Sjælland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (22029037)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra EUC Sjælland
Søg på virksomhedens side