IT-servicedesk elev til Køge Kommune

Køge Kommune

Fra Jobnet
Vi søger en IT-servicedesk elev med stor interesse for direkte brugersupport via telefon, face-to-face i vores walk-in samt på skrift via skriftlige henvendelser. Du skal kunne lide og trives med den personlige brugerkontakt.

Du vil blive en del af et kompetent servicedesk team på 6-7 personer, som har meget stort kundefokus. Vi yder IT support til alle ansatte i Køge Kommune. Du vil på en typisk arbejdsuge have 3 servicedesk telefonvagter og en 3 timers vagt i walk-in. Vi videndeler og hjælper hinanden så meget som muligt.

Servicedeskfunktionen er en del af vores IT-Supportteam, som dækker både brugeradministration, brugersupport, udkørsel og skolesupport. Du vil i din elevtid stifte bekendtskab med arbejdet flere af områderne.

Det er Servicedesks mål, at løse så mange fejl og spørgsmål som muligt ved første henvendelse. Servicedesk arbejder med Teamviewer og SCCM/Intune for at kunne løse opgaverne og yde den bedst mulige service.

Hvem er du?
  • Du er serviceminded, imødekommende, positiv og med et godt humør
  • Du kan lide at arbejde med mennesker og service
  • Du er god til at udtrykke dig klart og tydeligt i tale og på skrift. Du taler og skriver dansk over middel.
  • Du er god til at aflæse andre mennesker, møde dem på deres præmisser og ikke tage deres evt. frustrationer personligt.
  • Du har afslutter Grundforløb og skal i gang med hovedforløb H1.
  • Du har kørekort
  • Du har teknisk flair

Du kan håndtere at sidde i åbent kontorlandskab med de udfordringer, det giver i forhold til støj og indeklima.

Vi foretrækker voksenelever som allerede har relevant erhvervserfaring.

Hvad tilbyder vi?

Den samlede IT- og Digitaliseringsafdeling består i dag af ca. 45 medarbejdere, der arbejder med support, projektledelse, digitalisering, informationssikkerhed, netværks- og serverdrift.

Du kommer i kontakt med flere at disse områder undervejs i din ansættelsesperiode.

I forbindelse med arbejdet som servicedesk elev, vil du lære den praktiske side af IT supporter uddannelsen. Du vil bl.a. opnå viden om arbejdet med

  • IT-Service generelt
  • Telefonisk rådgivning og support
  • Remote brugersupport
  • Installation af hard- og software
  • Fejlretning på flere forskellige typer PC’er og mobile enheder
  • ITIL’s principper i praksis
  • Dokumentation, både internt og brugerrettet

Vi arbejder efter ITIL’s principper i hele IT-organisationen. Vi supporterer ca. 6000 brugere fordelt på det administrative net og skolernes net. Vi anvender office365, og har omkring 300 it-applikationer. Dette betyder, vi modtager mange forskellige typer af henvendelser i vores servicedeskfunktion og til tider går det rigtig stærkt, med daglige skift og utallige udfordringer. Du vil således opnå en meget bred IT viden i løbet af din elevtid.

Ansøgning og kontakt

Du er velkommen til at kontakte teamchef Hanne Eriksen på tlf. +45 24462869 eller på mailadressen hanne.k.eriksen@koege.dk.

Vi modtager kun ansøgninger fremsendt online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi behandler kun ansøgninger på dansk. Ansøgningsfristen er 17. november kl 23:55

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Dette jobopslag fra Køge Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Køge Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189374)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Køge Kommune
Søg på virksomhedens side