Serviceassistenter til OUH, Rengøring og Hospitalsservice omr. 608

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Serviceminded, robust, fleksibel og omstillingsparat serviceassistent søges til OUH Rengøring og Hospitalsservice til område 608

Til ansættelse i OUH, Rengøring og Hospitalsservice opslås hermed 1 stilling som serviceassistent til besættelse den 4. januar 2027.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge med arbejdstid indenfor tidsrummet 06.00-22.30.
Der er vagt hver 6. weekend.

Arbejdsopgaver for en serviceassistent:

  • Primært rengøringsopgaver efter plan i de kliniske senge- og behandlingsafsnit
  • Transportopgaver og anden understøttende service i forbindelse med patientbehandlingen
  • Har ansvar for at arbejde med og efter afdelingens politikker, retningslinjer og instrukser
  • Har ansvar for egen udvikling, og sammen med ledelsen at holde sig ajour og tilegnelse af ny viden
  • Tager ansvar for sidemandsoplæring af nye kollegaer i samarbejde med funktionsleder

Lidt om dig:

  • Du er serviceminded og gør en forskel for patienterne
  • Udviser engagement, positiv indstilling og handlekraft
  • Har evne og vilje til at samarbejde tværfagligt men også til at arbejde selvstændigt
  • Du er robust (fysisk såvel som psykisk), og kan have mange bolde i luften og bevare både overblik og godt humør - også på meget travle dage
  • Du taler, læser og forstår dansk – også via telefon

Uddannelse:

  • Du skal på sigt gennemføre Erhvervsuddannelsen som hospitalsserviceassistent, hvis du ikke har den i forvejen. Ydermere skal du have bestået dansk og matematik svarende til 9. klasses niveau.

Vi tilbyder:

  • Et job med høj grad af selvstændighed
  • Godt kollegialt samarbejde og opbakning
  • God introduktion og uddannelse til jobbet
  • Efteruddannelse i specielle funktioner
  • Moderne metoder, arbejdsredskaber og hjælpemidler

Hvis du har spørgsmål:

kan du henvende dig til funktionsleder Jesper Eskildsen på mobil 2175 9362. Indenfor tidsrummet kl. 8-14 på hverdage.

Se mere om vores afdeling her www.ouh.dk/rhs

Løn og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af overenskomst 32.37 som erhvervsuddannet eller ufaglært serviceassistent. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Vi forventer at holder samtaler i starten af uge 48.

Det er en betingelse for ansættelsen, at der kan indhentes en tilfredsstillende børneattest.

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side