Syddansk Erhvervsakademi (SEA) søger en kok til akademiets kantine

Syddansk Erhvervsakademi S/I

Fra Jobnet

Brænder du for at lave god, velsmagende mad, og trives du i et køkken, hvor kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde er i centrum? Så er det måske dig, vi søger! 

Som kok bliver du en vigtig del af vores kantineteam, hvor vi hver dag arbejder for at tilbyde studerende og medarbejdere lækre, varierede og velsmagende måltider. 

Vi søger en kollega, der har passion for madlavning, tager ansvar og bidrager positivt til den daglige drift. Stillingen er primært i køkkenet.  

Dine arbejdsopgaver 

  • Tilberedning og anretning af dagens serveringer. 

  • Bidrage med idéer til varierede, sunde og velsmagende måltider. 

  • Sikre høj kvalitet i både råvarer, tilberedning og præsentation. 

  • Medvirke til at minimere madspild og sikre en god udnyttelse af råvarerne. 

  • Overholde gældende regler for fødevarehygiejne og egenkontrol. 

  • Deltage i køkkenets daglige rutiner, herunder oprydning og rengøring. 

  • Samarbejde med kolleger om en effektiv og velfungerende kantinedrift. 

Dine kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet kok eller har tilsvarende relevant erfaring fra et professionelt køkken. 

  • Har en passion for god mad og sætter en ære i at levere høj kvalitet. 

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar for dine opgaver. 

  • Trives med en travl hverdag og kan bevare overblikket. 

  • Er kreativ og har lyst til at bidrage med nye idéer og inspiration til menuen. 

  • Værdsætter godt samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø. 

Vi lægger særligt vægt på din faglighed, dit engagement og din evne til at indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab. 

Vi tilbyder 

  • En spændende stilling i en kantine med fokus på god mad og kvalitet. 

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger. 

  • Mulighed for at sætte dit faglige præg på kantinens madtilbud. 

  • En arbejdsplads med plads til kreativitet, initiativ og engagement. 

  • Stor frihed under ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde. 

  • En organisation med en anerkendende kultur, hvor samarbejde og trivsel prioriteres. 

Arbejdstid og ansættelse 

Stillingen er på 1.300 timer årligt fordelt på 40 arbejdsuger, svarende til gennemsnitligt 32,5 timer om ugen i arbejdsugerne.  

Arbejdstiden følger som udgangspunkt akademiets aktivitetsperioder, hvilket giver en anderledes årsrytme end i mange traditionelle kokkestillinger. Daglige mødetidspunkt er fra 6.45 til 13.15.  

Arbejdssted: 
Syddansk Erhvervsakademi – SEA 
Café Healthy Study Life 
Spangsbjerg Kirkevej 103 
6700 Esbjerg 

Ansøgning 

Har du lyst til at blive en del af vores kantineteam og være med til at skabe gode madoplevelser for vores studerende og medarbejdere? 

Så glæder vi os til at høre fra dig! 

Send din ansøgning og dit CV til job-adm@s-e-a.dk, og mærk din ansøgning "Kok til kantinen". Fremsend ikke uddannelsesbeviser, det tager vi ved en eventuel samtale. Du skal kunne fremvise en ren straffeattest.  

Ansøgningsfrist: 17. november 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.  

Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale. 

Er der spørgsmål til stillingen. så kontakt kantineleder Lise Headley på tlf. 41 77 57 66 i tidsrummet fra kl. 13.00 til 14.00.

Dette jobopslag fra Syddansk Erhvervsakademi S/I er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Syddansk Erhvervsakademi S/I? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (31689791)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Syddansk Erhvervsakademi S/I
Søg på virksomhedens side