Bliv faglærer på mureruddannelsen og vær med til at udvikle fremtidens murere
Techcollege S/iAalborg
Techcollege S/i, Techcollege, Øster Uttrup Vej
Techcollege vokser, og vi søger en underviser med praktisk erfaring og teoretisk interesse inden for automation.
Har du lyst til at dele din faglige viden og erfaring og være en del af den nye generations faglige uddannelse og personlige udvikling, så kan stillingen som faglærer i vores Team - Styring & Regulering være noget for dig.
Om stillingen
Vi underviser lærlinge og kursister på forskellige uddannelser og kurser. Niveauerne kan være forskellige, mens omdrejningspunktet for vores aktiviteter retter sig mod automation.
Undervisningen er praksisnær og projektorganiseret, og du bruger din erfaring og dit engagement til at inspirere og motivere, så undervisningen giver mening.
Vi matcher dine opgaver til dine styrker, og du får sidemandsoplæring og efteruddannelse, hvor det er nødvendigt.
Hvem er vi?
Vi er fire undervisere i vores team, og vi ser frem til at få en kollega mere med på holdet.
Du bliver en del af et erfarent team, hvor vi videndeler og samarbejder om planlægning og udvikling af undervisning. Ud over fagligheden vægter vi også det sociale fællesskab og et godt humør højt.
Hovedområderne for vores undervisning er følgende, og vi forventer, at du er stærk i et eller flere af områderne:
PLC teknik fra grundlæggende niveau
Montage og fortrådning samt valg af styre-/føleorganer
HMI og SCADA
Motorstyringer med frekvensomformere
Fejlfinding og måleteknik
Grundlæggende og praktisk analogteknik
EL-Dokumentation og kvalitetssikring
Hvem er du?
Du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller tilsvarende
Du har erfaring fra automationsområdet og/eller har en overbygning på din uddannelse
Du er teoretisk nysgerrig, og du har lyst til at omsætte din teoretiske og praktiske viden til motiverende undervisning
Du ved, at en tryg ramme og en god stemning er vigtig for et godt samarbejde og læring
Du besidder gode sociale kompetencer og trives i et miljø med fællesskab og højt humør
Erfaring med undervisning er et plus, men ikke et krav, da vi i teamet og gennem uddannelse hjælper dig på vej.
Vi tilbyder
Et spændende job, hvor du kan udvikle dig både faglig og personligt
Efteruddannelse, herunder pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik, hvis du ikke har den i forvejen
Fleksible rammer og fokus på god balance mellem arbejde og privatliv
Moderne faciliteter og mulighed for at præge udstyr, cases og undervisningsdesign.
Vil du vide mere om uddannelserne på Techcollege, så klik ind på vores hjemmeside:
https://Techcollege.dk/uddannelser/elektriker/
https://Techcollege.dk/uddannelser/automatik-og-proces/
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med start d. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Stillingen inkluderer en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på telefon 2526 6364.
Er du interesseret og har lyst til at møde os, er du også velkommen til at kigge forbi til en uformel snak. Så kan du se og høre nærmere om, hvad vi arbejder med.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2026. Samtaler afholdes løbende.
Vil du med på holdet?
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning modtager du en bekræftelsesmail.
Dette jobopslag fra Techcollege S/i er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Techcollege S/i? Slå job op gratis på jajob.dk.
Techcollege S/iAalborg
Himmerlands Erhvervs- og GymnasieuddannelserAars
Tradium, Erhvervsskole og - gymnasier, Randers S/IRanders NØ
S/I FGU-MidtjyllandViborg
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserBrabrand
ErhvervsskoleSabro
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…