Projektleder til forsikringsservice: Tag din skadeerfaring med ud til kunden
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
Kender du skadeservice indefra, og savner du at komme tættere på håndværket og de mennesker, der udfører det? Hos Hartvig Gruppen A/S får du begge dele: dine egne forsikringssager fra første besigtigelse til aflevering og dit eget hold af dygtige håndværkere, som du leder i hverdagen.
Vi søger en projektleder til forsikringsservice med erfaring fra skadeservicebranchen, som har lyst til at skifte spor til en rolle, hvor du selv ser resultatet hjemme hos kunden.
OM OS
Det gode håndværk er ikke til forhandling. Uanset hvem af os du møder – på en byggeplads eller i telefonen – møder du et højt fagligt niveau og, allervigtigst, den samme respekt for kundens hjem og byggeplads. Den selvfølge gælder på tværs af opgaver, uanset om det er en forsikringsskade, en væg der skal males, eller en totalentreprise.
Sådan har det været siden 2010, hvor det bare var Anders Hartvig og en kassevogn. I dag er vi mere end 70 kolleger på tværs af tømrere, murere, malere, snedkere og administration – men vi går stadig hver dag på arbejde med den samme indstilling: vi gør det ordentligt.
Det vi allerhelst vil kendes på, er stadig det samme som i 2010: at gøre et ordentligt og ærligt stykke arbejde – sammen. Som projektleder til forsikringsservice bliver du en del af det fællesskab og følger dine sager hele vejen hjem til kunden.
ANSVARSOMRÅDE OG OPGAVER
Som projektleder til forsikringsservice hos Hartvig Gruppen A/S refererer du til afdelingslederen og får ansvaret for:
Dine egne forsikringssager fra første besigtigelse til aflevering
Ledelse af dit eget hold af tømrere, murere, malere og lærlinge
Taksering, dokumentation og økonomi på dine sager
Og du kommer til at arbejde med bl.a. at:
Taksere skader og dokumentere dem i Scalepoint
Være kundens faste kontaktperson og samarbejde med forsikringsselskaber og underentreprenører
Lægge planen for dit hold to uger frem, så alle ved, hvor de skal være
Lede, anerkende og udvikle dit hold i hverdagen
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du kommer fra skadeservice, f.eks. som skadebehandler, taksator eller projektleder, og at du kender forsikringsvilkår, dækninger og Scalepoint godt. Du får energi af at være den, mange henvender sig til, og du har lyst til at lede et hold, hvor tillid, respekt og en god tone betyder noget. Har du en uddannelse som tømrer eller murer, er det en klar fordel.
Du har kørekort til almindelig bil (B) og taler og skriver dansk.
VI TILBYDER
Du får en grundig onboarding, hvor du lærer vores sager, systemer og samarbejdspartnere at kende med en erfaren kollega ved din side. Vi udvikler dig som leder, så du får redskaber til at lede håndværkere, også hvis det er nyt for dig. Du bliver en del af et projektlederhold på 8 kolleger og får firmabil på gule plader.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Gentofte.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så send os meget gerne dit CV og en kort ansøgning til Anna Lykkegaard på al@hartvigas.dk. I stedet for en lang ansøgning vil vi gerne have, at du svarer på disse tre spørgsmål:
Fortæl om en dag, hvor mange mennesker havde brug for dig på én gang. Hvordan skabte du overblik, og hvad gav dagen dig?
Tænk på en kollega, svend eller lærling, du har hjulpet til at vokse. Hvad gjorde du, og hvordan kunne du mærke, at det gjorde en forskel?
Fortæl om en gang, hvor en kunde var ked af det eller frustreret. Hvad gjorde du for at vende situationen?
Få sætninger pr. spørgsmål er rigeligt. Der er ingen rigtige svar, vi er bare nysgerrige på dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at skrive til Anna. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Dette jobopslag fra HARTVIG GRUPPEN A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for HARTVIG GRUPPEN A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
Rødovre KommuneRødovre
Thranekær Rådgivende IngeniørerKøbenhavn V
HiTalento ApSFrederiksberg
Personale-huset ApSRødovre
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…