Middelfart Kommune søger 3 engagerede kontrolmedarbejdere i to faste stillinger, samt en i en toårig projektstilling.

Middelfart Kommune, Job og Vækstcenter

Fra Jobnet
Er du passioneret omkring kontrolarbejde, nysgerrig og trives med tværgående samarbejde? Så er du præcis den kontrolmedarbejder, vi leder efter!

Du vil blive en del af Borgerservice, som består af 40 dygtige medarbejdere. Vi varetager blandt andet udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere og tilskud til virksomheder samt løser administrative opgaver i tæt samarbejde med vores kollegaer i Job- og Vækstcentret. Kontrolgruppen, som er en uafhængig enhed under afdelingen, understøtter hele kommunen i at sikre korrekt udbetaling af ydelser og forebygger socialt bedrageri. Du vil få to tætte kollegaer og fælles for afdelingen er, at vi ønsker at styrke samarbejdet om kerneopgaverne og udnytte vores ressourcer optimalt.
Kontrolgruppen og Borgerservice er organiseret under Job- og Vækstcentret.

Om jobbet:
I kontrolarbejdet vil du ofte møde udsatte og marginaliserede borgere, og derfor bestræber vi os på at være både professionelle og empatiske i vores tilgang.

Som vores nye kollega/kontrolmedarbejder vil du, sammen med dine kollegaer, arbejde på at forebygge socialt bedrageri. Vi har en stærk ekspertise i at opdage snyd med offentlige ydelser og arbejder systematisk for at øge muligheden for at opdage dette.

Opgaver i stillingen:
Projektindsatser på særlige områder:
  • Forberede og udføre virksomhedskontroller, enten lokalt eller i samarbejde med Politi, Skat og nabokommuner
  • Modtage og undersøge anmeldelser
  • Give vejledning til borgere og virksomheder
  • Håndtere registersamkøring af sager fra Udbetaling Danmark
  • Afholde samtaler med borgere
  • Deltage i interne og eksterne møder
  • Sende orienteringsbreve, partshøringer og afgørelser
  • Anmode om dokumentation og aktindsigt fra øvrige myndigheder, forsyningsselskaber, postvæsen m.fl.

Om dig:
Vi leder efter en person, der er robust, ordentlig og innovativ. Du bør have en god forståelse for relevante lovgivninger og gerne erfaring med at håndtere komplekse sager. Vi værdsætter en kandidat, der er engageret i samarbejdet med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere. Det er en fordel hvis du har en uddannelse som socialrådgiver eller indenfor offentlig administration.

Det er vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver effektivt i en travl hverdag. Vi er åbne for kandidater med forskellige baggrunde, så længe du har en stærk vilje til at lære og tilpasse dig nye udfordringer. Din evne til at arbejde selvstændigt og som en del af et team vil være afgørende for din succes i denne rolle.

Forventninger til dig:
  • Kan se sig selv i en rolle med kontrolarbejde og har interesse for tilsynsmyndigheder
  • Er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Har en nysgerrighed for analyse, research og efterforskning
  • Er systematisk, struktureret og god til at prioritere sit arbejde
  • Vægter tværfagligt samarbejde højt og er åben for at arbejde tæt sammen med andre faggrupper
  • Har en forståelse for, eller er villig til at lære om, sammenhængen mellem love, arbejdsgange, registrering og IT-understøttelse.
  • Kan indgå i en dialog med høj som lav, og som ikke er bange for at være tydelig omkring gældende regler, samtidig med at der tages hensyn til borgerens livssituation
  • Vægter tæt samarbejde med nærmeste kollegaer.

Vi kan tilbyde:
  • Et højt fagligt niveau og stort selvstændigt råderum
  • En hverdag med højt til loftet og masser af humor
  • En centralt beliggende arbejdsplads i Middelfart, tæt på offentlig transport
  • Et åbent kontorlandskab, hvor der er nem adgang til kollegial sparring
  • Flexible arbejdsvilkår og lokal løndannelse
  • Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 1. januar 2027, eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger:

Løn- og ansættelsesvilkår for Socialrådgivere og Socialformidlere:

Arbejdssted: Job- og Vækstcenter
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. januar 2027

Lønindplacering sker efter overenskomst for Overenskomst for socialrådgiver mv. vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som socialrådgiver vil være fra 33.666,50 kr. og op til 41.000,00 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Løn- og ansættelsesvilkår for Assistenter eller Specialister på HKs overenskomst:

Arbejdssted: Job- og Vækstcenter
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. januar 2027

Lønindplacering sker efter Overenskomst for administration og IT mv. vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Arbejdsstedet er Job- og Vækstcenter Middelfart, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Er du nysgerrig efter yderligere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte koordinator Morten Olsen tlf.: 20 56 28 76 eller leder Mette Schmidt tlf.: 30 52 63 81.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mette Schmidt

Ansøgningsfrist:
Din ansøgning vedlagt bilag skal være Middelfart Kommune i hænde senest torsdag den 3. december 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 10. december 2026.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

Dette jobopslag fra Middelfart Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Middelfart Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189684)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Middelfart Kommune
Søg på virksomhedens side