Faglærer til landbrugsuddannelsen – vær med til at udvikle fremtidens landbrug på ZBC Slagelse
ZBCSlagelse
Underviser til mejeristuddannelsen
Der er fart på udviklingen i mejeriafdelingen på Kold College, såvel internt som eksternt. Vi tilbyder derfor en fast stilling på fuld tid som underviser i mejeriafdelingen.
Du vil undervise på både grundforløb, på hovedforløb og på påbygningsfag på mejeristuddannelsen. Derudover vil der også være undervisning på nogle af mejeriafdelingens kurser. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og praksisundervisning i vores træningsmejeri, i vores værksteder og laboratorier.
Du bliver en del af et stærkt team af øvrige lærere og ledere, som brænder for at være med til at præge udviklingen af undervisning i skolens mejeriafdeling, og som brænder for at være med til at uddanne fagfolk til mejeribranchen.
Arbejdsstedet er Kold College, Mejeri, Landbrugsvej 55 i Odense.
Fakta om jobbet
Du skal undervise mejerielever og andre kursister i områder som produktkvalitet og kvalitetssikring, mikrobiologi, fødevarekemi, fødevaresikkerhed og hygiejne efter nærmere aftale.
Du planlægger dine undervisningsforløb på baggrund af klare læringsmål. En del planlægning vil foregå i fagteams og en del planlægning vil foregå selvstændigt.
Pædagogisk tager undervisningen udgangspunkt i Kold Colleges pædagogisk-didaktiske grundlag, som karakteriseres ved en levende undervisning, klare læringsmål og en tilgang til undervisningen som afspejler, at ”vi vil og kan mere”.
Din baggrund kan være mejerist, mejeriteknolog, mejeriingeniør, fødevareteknolog eller lignende fra mejeriindustrien, anden fødevareindustri eller leverandører til branchen. Undervisere på en erhvervsuddannelse skal supplere deres faglige baggrund med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, skolen sørger for at de ansatte deltager i undervisning til at opnå disse kompetencer.
Er jobbet noget for dig?
Det er ikke afgørende om du er nyuddannet eller har mange års erhvervserfaring. Hvis du vil formidle den nyeste viden inden for fødevarekvalitet og -sikkerhed og brænder for at dele din viden med elever og kursister – såvel danske som internationale, så er det dig vi leder efter. Måske har du også erfaring med undervisning fra tidligere.
Du ser klasserumsledelse som en spændende udfordring og forstår at tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger, uanset om der er tale om unge eller voksne elever eller kursister. Du har en positiv tilgang til faglige og pædagogiske udfordringer og trives i en afvekslende hverdag, hvor der er fart over feltet.
Kan du nikke til ovenstående, og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til at nå afdelingens overordnede mål? Vil du være med til at udvikle skolens undervisningsmateriale, så Kold College til enhver tid lever op til branchens behov og forventninger? Så hører vi gerne fra dig.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. januar 2027.
Interesseret?
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning via skolens hjemmeside med relevante eksamensbeviser og referencer snarest muligt. Vi modtager kun ansøgninger sendt via skolens hjemmeside.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. november 2026.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Lise Møller Thomsen på 2113 1758 eller Uddannelseschef Christina Munk på 6186 6708.
Kold College opfordrer alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold.
Kold College
På Kold College har du muligheden for at være med på en fantastisk vækstrejse, hvor Kold skal være endnu mere synlig i dag og vi skal sammen vise omverdenen de mange karrieremuligheder og potentialer, der ligger i vores uddannelser i spektret fra jord til bord. Vi tilbyder en levende skole- og arbejdsdag for dig, 130 kolleger og ca. 4000 mennesker årligt inden for Jordbrug, Fødevarer, Proces og Naturvidenskab. Vores kultur er præget af stærkt sammenhold, stærk faglighed og viljen til at ville.
Vi er Nordens eneste mejeriskole og uddannelserne til kok, bager, konditor, ernæringsassistent, tjener, dyrepasser, landmand, gartner, anlægsgartner og skovtekniker er i synlig vækst – dette takket være en tydelig vækststrategi og en bæredygtig vedkommendedagsorden inden for det Grønne såvel som Fødevareområdet.
Dette jobopslag fra Kold College er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Kold College? Slå job op gratis på jajob.dk.
ZBCSlagelse
EUC LillebæltFredericia
Roskilde Tekniske SkoleHøng
HANSENBERGKolding
SOSU SydAabenraa
SOSU SydAabenraa
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…