Studerende/ufaglærte til Nattevagtsteamet

Haderslev Kommune

Fra Jobnet

Har du sabbatår eller er du studerende og har du lyst til at arbejde med pleje for borgere i eget hjem eller på center? Så se her.

Vi har nemlig brug for hjælp i Nattevagtsteamet. Primært weekendarbejde og tilkaldevagter i løbet af ugen.

Vi er ét team i nattevagten med ca. 9 ansatte, bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Vi har et godt fællesskab, hvor vi dagligt spiller hinanden gode ved at inddrage hinandens faglige og personlige kompetencer. Tværfaglighed er en af de vigtigste nøgler i vores hverdag.

Vi arbejder med værdifuld hverdag for både borgere og personalet.

Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og er stolte af vores faglighed.

Vi tilbyder: 

  • ansættelse i en kommune i udvikling, hvor der er højt til loftet 
  • gode kolleger, der sammen løser dagens udfordringer 
  • et arbejdsfællesskab på tværs af organisationen med respekt og høj faglighed  
  • en arbejdsplads med plads til forskellighed og humor 
  • grundig introduktion og individuel oplæring.

Vi forventer, at du: 

  • arbejder selvstændigt – men med god back up - i en foranderlig og uforudsigelig hverdag 
  • er mødestabil
  • kan lide at indgå i et teamsamarbejde med dygtige kolleger
  • brænder for arbejdet med den ældre borger 
  • ønsker at bidrage til at borgere oplever en værdifuld hverdag
  • har kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. For ufaglærte afløsere forventes timelønnen at ligge inden for intervallet 155,87 kr. ekskl. pension og arbejdstidsbestemte tillæg.

Ved ansættelse indhentes straffeattest. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder, Glenn Gandrup-Knudsen på telefon 51 21 10 84 eller mail: glenn@haderslev.dk  

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 29. november 2026.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og der ansættes løbende.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Dette jobopslag fra Haderslev Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Haderslev Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189757)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Haderslev Kommune
Søg på virksomhedens side