Engageret og nærværende PA eller pædagog

Varde Kommune

Fra Emply

Trane Skole & Børneby afdeling Horne søger snarest muligt en kollega, der har lyst til at gøre en forskel i børns liv fra første skoledag. Hos os tror vi på, at børn gør det bedste, de kan – og vi leder efter dig, der har det samme udgangspunkt. 

Velkommen til Horne Børneby

Horne Børneby er en del af Trane Skole & Børneby og ligger i naturskønne omgivelser med stærke lokale fællesskaber. Vi er en lille og overskuelig skole med sammenlæste klasser fra børnehaveklasse - 6. årgang, hvor fællesskab, udeskole og tværfagligt samarbejde er bærende elementer.

Hver uge har vi en fast udeskoledag, hvor børns nysgerrighed og læring flyttes fra klasselokalet ud i naturen. Det giver os rig mulighed for at styrke både relationer, motorik og læring på tværs af sanser og fag.

Vi er ca. 80 elever på skolen. I vores SFO er der ca. 45 herlige børn og en flok humørfyldte, til tider skøre, og aktive voksne med et stærkt samarbejde.

Vi har selvstændige SFO-lokaler og rigtig gode udendørsarealer.

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Brænder for arbejdet i SFO og indskolingen.
  • Ser samarbejde med kolleger og forældre som en naturlig og vigtig del af dit virke.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og tage aktiv del i fællesskabet.
  • Mestrer både struktur og spontanitet – og kan bringe ro, leg og læring i spil.
  • Er uddannet pædagog og gerne har erfaring som skolepædagog og med SFO (ikke et krav).

Vi tilbyder:

  • En engageret og nærværende personalegruppe med stærk teamånd.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og læring i inkluderende fællesskaber.
  • Et professionelt læringsfællesskab med løbende refleksion og sparring.
  • En skole/SFO, der prioriterer udeskole og relationelle kompetencer.
  • En SFO, der tilbyder strukturerede aktiviteter, samt præstationsfrie rum.

Om Trane Skole & Børneby

Vi er en organisation med fem afdelinger – fordelt på Tistrup, Horne og Thorstrup – som arbejder helhedsorienteret med børn og unges liv og læring fra 0-18 år. Vores fælles værdier er stærke, ordentlig og værdiskabende, og vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.

Vi arbejder strategisk med børns udvikling i både faglige og sociale fællesskaber og har fokus på overgange, forældresamarbejde og lokalt forankrede løsninger. Det gælder også i Horne, hvor forældrene er en aktiv og vigtig del af børnebyens hverdag.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 30-37 timer, alt efter aftale. 
  • Stillingen ønskes besat snarest.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest i uge 48.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder i Horne Børneby Dan Jensen på tlf. 2960 2654.

Ansøgningsfrist: 22. november 2026.

Dette jobopslag fra Varde Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Varde Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189811)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Varde Kommune
Søg på virksomhedens side