Anlægsingeniør/projektleder til veje, byggemodninger og andre anlægsprojekter inden for infrastrukturområdet

Holstebro Kommune

Fra Jobnet
Vil du være med til at stå i spidsen for anlæg af bl.a. nye veje og stier, byggemodninger og mange andre anlægsprojekter inden for infrastrukturområdet?

Teknik og Miljø søger en ny kollega i Team Trafik, Myndighed og Anlæg, der skal være med til at gennemføre de anlægsprojekter, som teamet har.
Projekterne er typisk vej- og stianlæg, bolig- og erhvervsbyggemodninger, klimatilpasningsprojekter, renovering af eksisterende byrum eller etablering af nye.

Projektlederens rolle er at være med i hele processen fra udarbejdelse af f.eks. en lokalplan til afslutning af et anlægsprojekt. I planlægningsfasen deltager projektlederen som projektdeltager for at bidrage med en faglig viden ind i planlægningen, mens projektlederen tager over på projektet, når anlægsfasen igangsættes.

Om jobbet
Team Trafik, Myndighed og Anlæg varetager mange forskellige opgaver lige fra kommunal kørsel til vejmyndigheds- og anlægsprojekter.
Anlægsprojekterne varetages af en anlægsgruppe bestående af 4 medarbejdere, hvoraf denne stilling er den ene.
Anlægsprojekterne er varierende i størrelse fra et mindre anlægsprojekt som et helleanlæg til større vej- og stiprojekter, byggemodningsprojekter både indenfor boligbyggemodning og erhvervsbyggemodning.

Til de fleste anlægsprojekter bruger vi eksterne rådgivere. Her vil din rolle som projektleder være at sikre projektets fremdrift, at arbejdet udføres i den rette kvalitet og indenfor den afsatte økonomiske ramme. Der vil være et tæt samarbejde med rådgiver og en forventning om, at du deltager i relevante byggemøder ol.

Udover traditionelle anlægsprojekter vil du også skulle varetage opgaver indenfor vejmyndighed med godkendelse af private fællesveje.
Vi vil gerne blive bedre til at tænke bæredygtighed ind i vores projekter, så du vil sammen med dine kollegaer skulle skabe et paradigme for, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i anlægsprojekter.

Dine vigtigste opgaver
Som anlægsingeniør/projektleder skal du blandt andet:
  • Deltage i tværgående projektgrupper om projekter der efterfølgende bliver til anlægsprojekter
  • Gennemføre anlægsprojekter af varierende størrelse
  • Godkende private fællesveje som vejmyndighed
  • Bidrage til at bæredygtighed tænkes ind i alle anlægsprojekter.
  • Vurdering af geotekniske forhold i egne projekter og eksterne projekter, hvor kommunen sælger byggegrunde

Vi forventer desuden at
  • Du kan strukturere din egen hverdag og sikre fremdrift i opgaverne
  • Du indgår konstruktivt i tværfaglige projektgrupper, hvor du sætter din faglige viden til rådighed for det fælles bedste
  • Du er nysgerrig på bæredygtighed og ny viden generelt til gavn for projekterne
  • Du evner at arbejde tværfagligt i samarbejde med øvrige kollegaer i hele organisationen
  • Du er med til at skabe et godt arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer

Kvalifikationer
Skal-krav
Vi forventer, at
  • du har en relevant faglig uddannelse f.eks. som ingeniør
  • du har erfaring som anlægsingeniør/projektleder indenfor bygge- og anlægsbranchen
  • du som minimum har kendskab til geoteknik
  • du kan skabe overblik over og sikre fremdrift i dine opgaver

Ønskelige kvalifikationer
  • at du har et større kendskab til geoteknik i relation til bygge- og anlægsprojekter
  • at du har viden om programmering af signalanlæg
  • at du har kendskab til vejlovgivning
  • at du har kendskab til GIS

Vi tilbyder
I Teknik og Miljø lægger vi vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og plads til forskelligheder. Vi har fokus på at arbejde tværfagligt, når opgaverne kalder på det. Dette er også gældende for Team Trafik, Myndighed og Anlæg.
I anlægsgruppen er der respekt for hinandens faglighed og et godt arbejdsmiljø med fokus på sparring og at hjælpe hinanden.

Hvem er vi?
I Holstebro Kommune bygger vi bro til hinanden. Det har vi gjort siden 1274, hvor den første af slagsen så dagens lys henover Storåen. Det er en del af vores kultur. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til.

I Teknik og Miljø er opgaverne mange og spænder vidt – det samme gør samarbejdspartnerne. Men vi har fokus på kerneopgaven.

Den har vi formuleret som:
”I samspil med borgere og virksomheder arbejder vi tværfagligt for at skabe rammer, udvikle og bevare velfungerende, bæredygtige bymiljøer og landskaber.”

Vi ved, hvem vi er her for, og vores ambition er at gøre det så godt, at borgere og virksomheder ville vælge os, hvis de havde et alternativ.

Løn og ansættelsesforhold
Afhængig af din uddannelse vil ansættelse ske i henhold til Kommunernes Landsforenings overenskomst med relevant organisation.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. februar 2027.
Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 7. december 2026 kl. 08.00
Vi forventer at afholde samtaler den 10. og 11. december 2026.

Vi lægger mere vægt på, hvad du kan end på en bestemt uddannelsesbaggrund. Er du kommet til dit fag gennem erhvervsuddannelse og praktisk erfaring, er du derfor også velkommen til at søge som en kandidat med en længere uddannelse.

Du behøver heller ikke opfylde alle de ønskelige kvalifikationer. Kan du se dig selv i stillingens hovedopgaver og opfylder de nødvendige krav, vil vi gerne høre fra dig.

Som en del af rekrutteringsprocessen kan der indgå en kort, praktisk case, hvor du får mulighed for at vise, hvordan du griber relevante opgaver an.

Deadline for ansøgning
7. december 2026 kl. 08.00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk.

 

Dette jobopslag fra Holstebro Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Holstebro Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189927)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Holstebro Kommune
Søg på virksomhedens side