Driftassisten til Bornholms Spildevand

Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej

Fra Jobnet
Har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor faglighed, samarbejde og en god hverdag går hånd i hånd? Så er du måske vores nye driftsassistent i Bornholms Spildevand.
Vi søger en teknisk stærk kollega – du kunne have en teknisk eller anden håndværksuddannelse som baggrund – og med interesse for eller erfaring inden for, styring og automatisering af procesanlæg. Hvis du kan se dig selv i det, så læs videre her.



Om Bornholms Spildevand

Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, som varetager driften af Bornholms Spildevands renseanlæg og pumpestationer. Vi arbejder med moderne procesanlæg, automatisering, optimering og driftssikkerhed – og du får både faglige udfordringer og gode kollegaer at sparre med.

Her er der højt til loftet, mulighed for udvikling og en kultur præget af samarbejde og godt humør.



Arbejdsopgaver

Som driftsassistent bliver du en central del af vores arbejde med at udvikle og optimere spildevandshåndteringen på Bornholm. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drift, vedligehold og overvågning af renseanlæg og pumpestationer
  • Vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af teknisk udstyr
  • Drift og optimering renseanlæg og pumpestationer.
  • Optimering af processer og drift
  • Løbende opdatering af vedligeholdsprogrammer og driftsdata
  • Forefaldende driftsopgaver på renseanlæg og pumpestationer


Din profil

Du er engageret, løsningsorienteret og trives i et miljø, hvor samarbejde og faglighed er vigtigt. Du bidrager positivt til fællesskabet og tager ansvar for dine opgaver.

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund.
  • Har kendskab til eller lyst til at arbejde med procesanlæg og spildevand
  • Er team-orienteret, struktureret og tager ansvar
  • Har en positiv og samarbejdende tilgang
  • Behersker IT på brugerniveau
  • Har lyst til at deltage i vagtordning/tilkald, når oplæringen er på plads


Et job i Bornholms Energi og Forsyning

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed i udvikling og med et stærkt fagligt fællesskab. Du får engagerede kollegaer, en uformel omgangstone og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Fastansættelse på 37 timer og løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdsstedet er hos Bornholms Energi & Forsyning med primært mødested på Rønne Renseanlæg.



Sådan søger du

Send din ansøgning snarest via "Søg stillingen"-knappen. Vi afholder samtaler løbende.

Kontakt afdelingsleder for Spildevand, Jakob Bendixen Pedersen på tlf.: 23 23 04 72, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Dette jobopslag fra Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (34722293)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej
Søg på virksomhedens side