Delikatessemedarbejder til MENY Haslev – sæt din MADglæde i spil
Gode råvarer, lækker mad og kunder, der kommer igen for både smagen og den personlige betjening. Lyder det som noget for dig? Så er der plads til dig på holdet i MENY Haslev.
En selvstændig butik med appetit på mere
MENY Haslev er en selvstændig butik i vækst. Det giver os lyst til at mere – og nu søger vi en MADarbejder, der vil være med til at give kunderne gode grunde til at vælge vores delikatesse.
Hos os kommer du tæt på både maden, kunderne og beslutningerne. Du får mulighed for at bruge dit håndværk, byde ind med idéer og sætte dit præg på det, vi serverer.
Fra gode råvarer til nemme hverdagsfavoritter
Som delikatessemedarbejder bliver du en del af MENYs Køkken. Du er med til at gøre det nemt for kunderne at få god mad på bordet – hvad enten de mangler aftensmad til en travl tirsdag eller noget lækkert til weekendens gæster.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Tilberede og anrette retter, salater og delikatesser med blik for smag og kvalitet.
- Holde disken indbydende og salgsklar, så maden frister.
- Betjene kunderne og give inspiration og gode råd med på vejen.
- Sikre god hygiejne, egenkontrol og orden i køkkenet.
- Samarbejde med kollegerne om dagens produktion og bidrage til nye favoritter i disken.
Du har hænderne i håndværket og øje for kunden
Måske er du delikatesseassistent, kok, cater eller har erfaring fra et køkken eller en delikatesse. Det vigtigste er, at du holder af at lave mad og har lyst til at dele din begejstring med andre.
Du tager ansvar for dine opgaver, hjælper dine kolleger og holder fast i den gode kvalitet, også når tempoet stiger. Og du trives med, at en del af jobbet foregår på den anden side af disken, hvor din anbefaling kan gøre kundens middag lidt bedre.
Her er der plads til dit bidrag
Du får et job med variation, kundekontakt og mulighed for at se resultatet af dit arbejde hver dag. Dine idéer kan blive til retter i disken, og din faglighed kan blive grunden til, at kunden kommer tilbage.
Vi tror på, at den gode afdeling skabes sammen. Derfor skal du have lyst til at bidrage – og opleve, at dit bidrag tæller.
Skal du være vores nye MADarbejder?
Send os din ansøgning og dit CV, og fortæl kort, hvad du vil bringe med ind i delikatessen hos MENY Haslev. Vi glæder os til at høre fra dig.
Dette jobopslag fra Dagrofa er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (38714295)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu