Ergo- og fysioterapeuter til nye sundheds- og omsorgspladser, Sygehus Lillebælt
Region SyddanmarkVejle
Overterapeut til sundheds- og omsorgspladser, Sygehus Lillebælt
Synes du, at udviklingen i sundhedsvæsenet lige nu byder på spændende muligheder og udfordringer? Har du evnerne og motivationen til at gå forrest, når det gælder rehabilitering og tværfagligt samarbejde – og vil du være med til at skabe de bedst mulige borgerforløb på sundheds- og omsorgspladserne? Så har vi en unik stilling til dig.
I forbindelse med sundhedsreformen etablerer vi pr. 1. januar 2027 sundheds- og omsorgspladser i Kolding, Middelfart, Fredericia, Thyregod og Vejle. Forløbene på pladserne har et tværfagligt, rehabiliterende sigte, så borgerne opnår øget funktionsevne, større selvstændighed og styrket livskvalitet. Borgerne kan komme både fra eget hjem og fra sygehuset og skal opleve et trygt og sammenhængende forløb.
Træning, pleje og omsorg integreres i alle daglige aktiviteter under opholdet, og terapeuterne indgår som en ligeværdig del af det samlede team omkring borgeren. Fysio- og ergoterapeuterne organiseres i et nyt afsnit i Fysio- og Ergoterapierne. Strukturen skal balancere behovet for høj terapeutfaglig kvalitet med ønsket om lokal forankring på de enkelte pladser og et tæt, tillidsfuldt tværfagligt samarbejde.
I spidsen for denne opgave ønsker vi at rekruttere en overterapeut. Du bliver nærmeste leder for fysio- og ergoterapeuterne på sundheds- og omsorgspladserne i Vejle, Thyregod, Kolding, Fredericia og Middelfart. Du får et tæt samarbejde med lederkollegaerne på sundheds- og omsorgspladserne og med lederkollegaerne i Fysio- og Ergoterapierne.
Som overterapeut får du ansvar for at:
udvikle rehabiliteringsindsatsen og det tværfaglige samarbejde på sundheds- og omsorgspladserne
omsætte visioner og mål til praksis i medarbejdernes møde med den enkelte borger
tilrettelægge og organisere arbejdet, så terapeutgruppens ressourcer bidrager effektivt til gode borgerforløb
sikre et godt og tæt samarbejde med Afdelingen for Nær Sundhed
sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne
understøtte medarbejdernes faglige udvikling
Om dig
Vi søger en leder, der forstår, at god personaleledelse er en forudsætning for gode borgerforløb – og at det kræver både nærvær i dagligdagen og fokus på de overordnede mål. Du er i stand til at sætte retning sammen med andre og formår at skabe engagement og struktur.
Det er en forudsætning, at du har dansk autorisation som ergoterapeut eller fysioterapeut. Derudover ser vi gerne, at du har klinisk erfaring fra en lignende setting samt erfaring som leder. Det er vigtigt, at du er komfortabel i lederrollen. Du har stærke samarbejdsevner og kan indgå i en løbende dialog med både medarbejdere og samarbejdspartnere om, hvordan vi skaber værdi for borgerne.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
har højt fagligt engagement og lyst til at være med til at sætte borgeren først
er udviklingsorienteret og kan bringe nye perspektiver i spil
har blik for det tværsektorielle samarbejde
formår at være både empatisk og respektfuld, samtidig med at du er konkret og tydelig i din kommunikation
har humor og varme
Om os
Afsnittet er et nyoprettet afsnit for fysio- og ergoterapeuter på sundheds- og omsorgspladserne. Fysio- og Ergoterapierne på Vejle og Kolding Sygehus er selvstændige, men tæt samarbejdende afdelinger for fysio- og ergoterapeuter, hvor der samlet er ansat ca. 110 personer. Personalegruppen består, ud over terapeuter, af sekretærer, medarbejdere i hjælpemiddeldepoterne og forskere. Fysio- og Ergoterapierne er kliniske uddannelsessteder.
Vi har et tæt samarbejde med Afdelingen for Nær Sundhed om sundheds- og omsorgspladserne. På pladserne består personalegruppen af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og husassistenter. Der er lægedækning på pladserne.
Ansøgning og yderligere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chefterapeut Aswine Rasmussen på 24 76 94 79 eller Aswine.E.R.Franckaert.Rasmussen@rsyd.dk, eller chefterapeut Kirsten Jones på 79 40 61 50 eller Kirsten.Jones@rsyd.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. november.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 23., tirsdag d. 24. og onsdag d. 25. november.
Tiltrædelse d. 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for ledere på Danske Fysioterapeuters, Ergoterapeutforeningens, Jordemoderforeningens og Danske Bioanalytikeres område 33.21.2 Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.
Region SyddanmarkVejle
Region SyddanmarkVejle
LOBPAFredericia
Vejle KommuneVejle
Vejle KommuneVejle
Midtbylægerne Vejle I/SVejle
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…