To pædagoger til børnehaven - Børnehuset Vævergården

Gladsaxe Kommune, Vævergården

Fra Jobnet
Børnehuset Vævergården søger to pædagoger til børnehaven.

Vil du være med til at skabe det gode børneliv i Vævergården?

I naturskønne omgivelser ved Bagsværd Sø søger Børnehuset Vævergården to pædagoger til faste stillinger pr. 1. januar 2027. Vi søger som udgangspunkt pædagoger til børnehaven, men vi taler gerne med dig, hvis du har ønske om at arbejde i vuggestuen.

I Vævergården skal børnene møde nærværende og omsorgsfulde voksne, der skaber trygge rammer. De skal møde autentiske voksne, som gennem aktiviteter og leg sikrer trivsel og bidrager til, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.

Hvem er vi?
Børnehuset Vævergården består af fem grupper med børn i alderen 0-6 år. Vævergården er et ældre, charmerende hus med en helt nyrenoveret legeplads. Det pædagogiske personale er med til at tilrettelægge hverdagen for børnene, og der er gode muligheder for at få indflydelse på både hverdagen og arbejdsgangene. Der er også plads til kreativitet og fantasi, når det kommer til indretning, lege og aktiviteter.

I Vævergården vægter vi det gode børneliv højt, og du skal have lyst til at arbejde med fokus på gode børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi har et kreativt værksted, hvor æstetiske processer kan udfolde sig. Med Bagsværd Sø lige ved siden af er der rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen og bruge udelivet sammen med børnene. Det er ikke et krav, at du har et stort kendskab til naturen – det vigtigste er, at du har lyst til at færdes i den, gøre det sjovt og legende samt være nysgerrig sammen med børnene.
Vi har ladcykler til de længere ture ud af huset.

Vi søger pædagoger, der:
  • er imødekommende og vægter et godt samarbejde med både kollegaer og forældre.
  • har et ressourcesyn og ønsker at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • vil være med til at udvikle og opretholde vores pædagogiske miljøer.
  • trives med at arbejde struktureret og er klar til at støtte op om samarbejdet på tværs af børnegrupperne.

Hos os kan du forvente:
  • at der er sat tid af til forberedelse med dine nærmeste kollegaer.
  • en tydelig og fast organisering gennem hele dagen.
  • at møde kollegaer, der har fokus på kerneopgaven og det gode børneliv.
  • mulighed for faglig sparring og kapacitetsopbygning.
  • en nærværende og synlig ledelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timeantal.

I Gladsaxe Kommune har vi gode personalegoder, blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter og løbeklub samt mulighed for skattefri offentlig transport. Desuden har vi en feriefond, hvor du kan leje sommerhuse.

Vi tilbyder meget gerne en rundvisning. Du kan ringe til børnehusleder Sabrina på telefon 29 42 92 16 for at aftale nærmere.
Børnehuset Vævergården ligger på adressen Slotsparken 29-31, 2880 Bagsværd.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV senest den 20. november 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt den 24. november 2026.

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde.

Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.

Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Dette jobopslag fra Gladsaxe Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Gladsaxe Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (62761113)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Gladsaxe Kommune
Søg på virksomhedens side