Har du sans for rengøring, kan du arbejde selvstændigt, og har du lyst til at være en del af hverdagen på et plejecenter?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye husassistent på Tangshave Plejecenter.
Vi søger en positiv og engageret husassistent med opstart
01.01.2027 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for time tilpasning.
Om Tangshave Plejecenter:Tangshave Bo- og Aktivitetscenter er et plejecenter med 70 beboere fordelt på otte afdelinger. Derudover har vi et daghjem og et aktivitetscenter.
Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, hvor den enkelte beboers ønsker, behov og trivsel er i centrum.
Som husassistent bliver du derfor ikke kun en vigtig del af den daglige rengøring – du bliver også en del af beboernes hverdag og vores fællesskab på Tangshave.
Du vil primært arbejde med:- Rengøring af beboernes lejligheder og fællesområder
- Rengøring af personalekontorer, omklædningsrum og toiletter
- Øvrige praktiske opgaver, der opstår i løbet af dagen.
Arbejdet foregår i tæt kontakt med beboere og kolleger, og det er vigtigt, at du har forståelse for, at beboernes lejligheder er deres private hjem.
Arbejdstid:Du arbejder på hverdage, hovedsageligt i tidsrummet kl. 07.00–14.30.
Hos os får du:- En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
- Hjælpsomme og imødekommende kolleger
- En arbejdsplads, hvor samarbejde og respekt er vigtigt
- Mulighed for at bidrage til en tryg og god hverdag for vores beboere.
Vi lægger vægt på, at du:- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
- Trives med kontakt til beboere, pårørende og kolleger
- Møder beboerne med respekt og forståelse for, at du arbejder i deres hjem
- Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
- Kan varetage et fysisk aktivt arbejde.
- Kan tale og forstå dansk.
Det er ikke afgørende, om du har erfaring fra et plejecenter. Det vigtigste er, at du har lyst til opgaverne og til at være en del af hverdagen omkring vores beboere.
Vil du vide mere:Du er velkommen til at kontakte daglig leder Anita Kjær Jacobsen på tlf. 27 90 03 80, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 15. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler:
Mandag d. 23. november eller fredag den 27. november 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk