Vi søger to gartnere eller specialarbejdere til Nørre Campus, Københavns Universitet

Københavns Universitet, KU - SUND - PANUM KBH N

Fra Jobnet
Har du grønne fingre, interesse for planter og lyst til at være med til at passe og udvikle Københavns Universitets grønne områder?

Vi søger to nye kolleger til vores gartnerteam med interesse for planter, biodiversitet samt drift og vedligeholdelse af grønne områder.

Hos os får du en varieret arbejdsdag, hvor du sammen med dine kolleger er med til at sikre, at universitetets grønne områder fremstår flotte, velplejede og indbydende for både studerende, ansatte og besøgende.

Om os
Gartnerteamet er en del af Campusadministration Nørre og har ansvaret for drift og vedligeholdelse af de grønne områder på Nørre Campus. Vi arbejder blandt andet i Universitetsparken, ved Panum, Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen.

Vi er pt. et gartnerteam bestående af 8 medarbejdere og en teamleder. Vi har fælles ansvar for områderne og planlægger og løser de daglige opgaver i fællesskab,

Vi lægger stor vægt på et godt fællesskab, hvor vi deler vores faglige viden, gør brug af hinandens forskellige kompetencer og skaber plads til hinanden i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver
Som en del af gartnerteamet kommer du til at arbejde med pleje, vedligeholdelse og udvikling af universitetets grønne områder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Pleje og vedligeholdelse af staudebede og øvrige beplantninger, herunder lugning og vanding.
  • Beskæring og pleje af træer og buske, samt klipning af hække.
  • Plantning, etablering af nye staudebede og udvikling af eksisterende grønne områder.
  • Pleje af græsarealer, blomsterenge og andre områder med fokus på biodiversitet.
  • Betjening af forskellige gartnermaskiner og udstyr samt ukrudtsbekæmpelse på belægninger med bl.a. brænding og dampning.
  • Renholdelse af udearealer, affaldshåndtering, mindre vedligeholdelse af belægninger.
  • Deltagelse i vintertjenesten med snerydning og glatførebekæmpelse, dette dog kun, i den normale arbejdstid.
Arbejdet varierer med årstiderne, og du får mulighed for at bringe din erfaring og faglige viden i spil. Vi er også åbne for nye ideer og forslag til, hvordan vi kan forbedre og udvikle vores grønne områder.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der trives med at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for opgaverne. Samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt, tage initiativ og sætte en ære i at levere et godt stykke arbejde, så vores grønne områder fremstår flotte og velholdte.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er faglært gartner eller specialarbejder og har minimum 2-3 års relevant erfaring inden for drift og vedligeholdelse af grønne områder.
  • Har et godt plantekendskab og praktisk erfaring med pleje af forskellige grønne områder.
  • Har interesse for beskæring, plantning, biodiversitet og udvikling af grønne områder.
  • Har erfaring med forskellige gartnermaskiner og redskaber.
  • Har kørekort til personbil (kategori B).
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og har blik for kvaliteten i dit arbejde.
  • Bidrager positivt til samarbejdet og er en god kollega.
  • Trives med udendørsarbejde året rundt og er indstillet på fysisk arbejde.
Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med gode kolleger, faglige udfordringer og mulighed for at få indflydelse på din arbejdsdag.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et godt kollegialt fællesskab med plads til forskelligheder og sociale arrangementer.
  • En alsidig arbejdsdag med spændende og varierende gartneropgaver.
  • Medindflydelse på planlægning og udførelse af de daglige arbejdsopgaver.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem relevante kurser og efteruddannelse.
  • Betalt frokostpause.
  • En centralt beliggende arbejdsplads med blandt andet parkeringsmuligheder, motionsklub, kunstforening samt kaffe-, te- og frugtordning.
Ansættelsesforhold
Begge stillinger er på 37 timer om ugen inklusive betalt frokostpause.

Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 06.00 til 14.00 og fredag kl. 06.00 til 11.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende OAO-S-fællesoverenskomst og den relevante organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere.

Vi søger to nye medarbejdere, hvor den ene stilling ønskes besat snarest muligt, mens den anden har tiltrædelse den 1. april 2027.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte:

Lasse Bøhm Jensen
Teamleder
Telefon: 93514534

Ansøgning mv.:
Ansøgning vedhæftet oplysninger om tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbeviser, referencer, straffeattest, etc. sendes via Jobportalen (Tryk ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget)

Ansøgningsfrist: 15. november 2026

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingerne uanset personlig baggrund.



Dette jobopslag fra Københavns Universitet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29979812)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Universitet
Søg på virksomhedens side