Skarpe kontrolmedarbejdere til bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet

Skatteforvaltningen

Fra HR-Manager

Vil du bruge din viden om regnskab, moms, afgifter og skatter til løsningen af komplekse kontrolsager med henblik på at afdække svigssetup, pengestrømme og hvidvask og dermed være med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave? Så læs med her!

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet. Vi arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, afgiftssvig, maskerede udlodninger og hvidvask.

Særlig Kontrol 9 er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet og Hvidvask 2, som pt. tæller ca. 120 medarbejdere fordelt på i alt seks enheder. Centret ledes af en underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center ser vi interessehåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Vi følger nøje udviklingen af nye svigstrends, hvor data og analyse giver nye og væsentlige perspektiver på vores myndighedsopgave. 

Vi løser komplekse kontrolsager med fokus på områder, hvor virksomheder og privatpersoner forsøger at begå kompleks skatteøkonomisk kriminalitet, og hvor der ofte – men ikke altid – er indikation af strafbare handlinger. Vores opgave er fx at afdække og optrevle eventuel svig i komplekse konstruktioner, som kan indbefatte flere selskaber og aktører, der både kan være hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Kontrolsagerne kan omhandle både moms, afgifter og skat.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med enheder på tværs af hele centeret og fagområdet Særlig Kontrol samt resten af Skattestyrelsen.

Kontrol med henblik på at afdække komplekse svigssetup, pengestrømme og hvidvask
Som vores nye specialist får du en spændende og varieret hverdag. I sagsbehandlingen vil du møde mange forskellige faglige problemstillinger, der kan være komplicerede eller aldrig set før. Vi er som udgangspunkt mindst to kolleger på en sag, og vi kvalitetssikrer vores arbejde. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Indledende undersøgelser og planlægning af moms-, afgifts- og skattekontroller
  • Gennemførelse af kontroller
  • Korrespondance med skatteydere og deres repræsentanter
  • Udarbejdelse af forslag og afgørelser m.m.

Sagerne gennemføres nogle gange i samarbejde med fx politiet, Gældsstyrelsen, udenlandske skattemyndigheder og/eller kuratorer i konkursboer.

Nysgerrige specialister med faglig indsigt
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som skatterevisor, professionsbachelor i skat, diplom i skat, HD, cand.merc. (aud. eller jur.), eller lignende. Vigtigst er det, at du har opnået gode kompetencer inden for områder som moms, afgifter, skat, regnskab og forvaltning – enten gennem studiet eller via din tidligere erhvervserfaring. Det er en fordel, hvis du har stærke moms- eller afgiftskompetencer, men det er ikke et krav.

Derudover lægge vi vægt på, at du:

  • Forstår at se sammenhænge, tænke i helheder og er skarp på hvilke informationer, der er relevante og hvilke, der ikke er
  • Evner at skabe struktur i sagshåndteringen
  • Er en holdspiller og har gode samarbejdsevner, dialogkompetencer og trives med en bred kontaktflade
  • Er skrivestærk og evner at skrive tydeligt med blik for modtageren
  • Er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er omfattende, og sagerne er komplekse
  • Kan lide at lede efter nålen i høstakken og evner at følge de rette spor.

I vores enhed får du brug for nysgerrighed, kreativitet, vedholdenhed og omhyggelighed, når opgaverne skal håndteres. Høj kvalitet i opgaveløsningen er af afgørende betydning, og du får mulighed for at udvikle dig gennem løbende faglig sparring med dine kolleger, hvor videndeling er helt afgørende for, at vi lykkes med opgaveløsningen.

Vi klæder dig godt på til opgaverne
Gennem konkrete sager sikrer vi, at du bliver oplært og videreudviklet, og vi forsøger at tilpasse opgaverne ud fra vores forskellige faglige kompetencer og interesser. Du får muligheden for at deltage på Særlig Kontrols Svigsakademi og andre relevante kurser samt indgå i faglige netværk.

Engageret enhed med brede faglige kompetencer
Vores enhed består i dag af 21 kolleger, der kommer med vidt forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, fx skatterevisor, cand.merc.aud., HD, cand.jur. etc.

Som en del af vores enhed får du mulighed for selv at påvirke din arbejdsdag i et miljø, der er præget af høj faglighed, engagement og fleksibilitet samt en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og menneskeligt. Derved løser vi vores kontrolopgave effektivt og fastholder den gode trivsel.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest 22. november 2026. Tiltrædelse pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lill Helene Drost på telefon 72 38 92 34 eller souschef Christian Baden Ekstrand på telefon 72 37 01 95.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 48 og 2. samtaler i uge 49. Der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.

Forud for ansættelse bliver der indhentet straffeattest og referencer.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.

Dette jobopslag fra Skatteforvaltningen er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Skatteforvaltningen? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Skatteforvaltningen
Søg på virksomhedens side