Engagerede og fagligt stærke specialkonsulenter/chefkonsulenter søges til Statistikenheden i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Brænder du for at arbejde med data og statistik? Og er du samtidig et fagligt fyrtårn, en god kollega og frisk på en udfordring? Så er du måske det perfekte match for os!
I Styrelsen for Danmarks Fængslers kontor for Data og Analyse arbejder vi med data og statistik på et af statens største driftsområder med stor politisk bevågenhed. Efterspørgslen efter solide policy- og forretningsunderstøttende statistikker og analyser har aldrig været større, og vi søger derfor efter to engagerede og fagligt stærke special- eller chefkonsulenter med stærke kompetencer inden for dataanalyse og med lyst til at indtage nøglepositioner i vores statistikenhed, herunder dels at samarbejde med mange interne og eksterne interessenter, dels at udarbejde svar og analyser på forskellige forespørgsler af såvel driftsmæssig som ad hoc-mæssig karakter. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Om kontoret for Data og Analyse
Data og Analyse er centralt placeret i Styrelsen for Danmarks Fængsler i Afdeling for Økonomi. Kontoret består af en statistikenhed, en ledelsesinformationsenhed og en evalueringsenhed. Vi har som hovedopgave at udvikle, drifte og kvalitetssikre Danmarks Fængslers data og statistik om indsatte og ansatte, samt at udarbejde relevante, pålidelige og forretningsunderstøttende analyser af høj kvalitet. Det er opgaver, der har stor og direkte betydning for, at såvel Danmarks Fængsler som eksterne parter har den nødvendige og korrekte viden og information om organisationens drift og udvikling. Kontoret består pt. af 1 kontorchef, 2 souschefer, 15 fastansatte medarbejdere samt 3 studentermedhjælpere.
Om stillingen
Som ansat i Statistikenheden vil du blive en del af et hold af dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at sikre dataunderstøttelsen af Danmarks Fængsler. Du vil sammen med dine kolleger i statistikenheden være med til at fremskaffe og kvalitetssikre data fra Danmarks Fængslers administrative systemer til brug for større og mindre udviklings-, drifts- og analyseopgaver, herunder dels være tovholder og drivkraft i længerevarende udviklingsopgaver – fx i udarbejdelse af prognosebidrag – dels være en central del af vores politiske beredskab, der hurtigt og præcist finder svar på henvendelser, som oftest kommer med meget kort frist.
Som led i arbejdet vil du arbejde tæt op ad kontorets ledelse og ofte danne bindeled mellem Danmarks Fængsler, Justitsministeriet og andre interessenter.
Dine opgaver
Dine opgaver vil strække sig over hele processen fra at hente data fra relationelle databaser til at rense, analysere, beskrive og formidle data på en måde, som gør data forståelige for personer uden statistikfaglig baggrund. Du vil i den sammenhæng arbejde med fejlsøgning af mikrodata og udarbejdelse af deskriptiv statistik, men også med at udarbejde fremskrivninger af fx fængselsbelæg og personale, herunder foretage forskellige analyser af data. En stor del af dit arbejde forudsætter dermed, at du sætter dig grundigt ind i Danmarks Fængslers administrative systemer, da du bliver en af nøglepersonerne bag udvikling og vedligeholdelse af de dataudtræk, som hentes fra systemerne.
Derudover vil du i stillingen kunne arbejde med:
- Udarbejdelse af datamateriale til afrapportering på den politiske aftale, forberedelse til forligskredsmøder, budgetanalyser mv.
- Betjening af Danmarks Fængslers ledelse og udformning af beslutnings- og drøftelsesoplæg om strategisk vigtige emner.
- Betjening af Justitsministeriet og Folketinget ved hurtigt og præcist at udarbejde datasvar på politiske spørgsmål, pressehenvendelser og aktindsigter.
- Koordinering og samarbejde med øvrige dele af Styrelsen for Danmarks Fængsler, fængselskredskontorerne samt internationale samarbejder.
Stillingen er derfor en god mulighed for både at kunne arbejde analytisk og konkret med et stort og komplekst forretningsområde, hvor du får en meget vigtig rolle i at styrke enhedens, styrelsens og Danmarks Fængslers arbejde.
Du vil til at starte med - udover Office-pakken - primært skulle arbejde med SAS, SQL og Power BI, men erfaring og lyst til at kode i R og Python er også meget velkommen.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for samfundsvidenskab, statistik e.l.
- Har erfaring med at udarbejde notater mv. til øverste ledelse i en offentlig organisation, herunder meget gerne erfaring med ministerbetjening, besvarelse af pressehenvendelser eller tilsvarende.
- Har erfaring med at foretage dataudtræk og dataanalyse af især registerdata inden for større organisationer, fx erfaring fra ministerier, styrelser, kommuner, interesseorganisationer eller forskningsverdenen.
- Har indgående kendskab til og erfaring med værktøjer som SAS, R og/eller Python. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at have erfaring med bearbejdning af Oracle-data via SAS, da det er vores primære statistikværktøj i dagligdagen. Kendskab og erfaring med Power BI er også et plus.
- Er initiativrig og glad for ’håndværket’ i databearbejdning og kvalitetssikring, og god til både at arbejde selvstændigt og til at samarbejde med andre, herunder at sikre fremdrift i opgaveløsningen.
- Er fleksibel, imødekommende og god til at samarbejde med andre faggrupper end din egen.
- Trives med en blanding af tilbagevendende driftsopgaver, konkrete sager, længerevarende udviklings- og analyseopgaver samt løbende ad hoc-opgaver med kort aftræk.
- Har analytisk sans, faglig nysgerrighed samt gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
- Har en stærk metodefaglig tilgang og gerne med indgående kendskab til registerbaseret analyse og evt. også surveys.
- Sætter pris på et uformelt og godt socialt liv på jobbet.
Hvad tilbyder vi?
Udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som indebærer en bred berøringsflade i og uden for organisationen, hvor ansvar og kompetence følges ad, herunder bl.a.:
- At du får en nøglerolle som fagligt fyrtårn i et stærkt fagligt miljø med kvalificerede og tværfagligt orienterede kolleger.
- At du får mulighed for at samarbejde med forskellige faggrupper i og uden for styrelsen om de opgaver, du varetager, herunder gode muligheder for at præge din opgaveportefølje.
- En uformel omgangstone med et åbent og trygt arbejdsmiljø samt gode kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
- Fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- Vi er ambitiøse, men prioriterer tid til et godt grin og reelt samarbejde i kontoret og med dem, vi samarbejder med.
- Arbejdsopgaverne i kontoret er i konstant udvikling, og der vil være stor mulighed for faglig udvikling og ansvar.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten | Regler, aftaler og cirkulærer
Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
- Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er inditl videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse og eksamenskarakter samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutterinssystemet senest onsdag den 18. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag, tirsdag og onsdag i uge 48 med henblik på at kunne lukke forhandlingerne inden månedens udgang.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Else-Marie Rasmussen på telefon 7255 4696.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Dette jobopslag fra Danmarks Fængsler er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Danmarks Fængsler? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (53383211)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
