To praktiske medarbejdere til Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)
Region HovedstadenHerlev
CFD Århus rådgivning og vejledning, CFD København rådgivning og vejledning
Er du god til at kommunikere? Har du kørekort? Og har du lyst til et alsidigt og meningsfuldt job, hvor du skal kunne være både i forgrunden og i baggrunden?
På vegne af Københavns Kommune søger vi en eller flere kontaktpersoner til en mand med syns- og høretab i 50’erne. Kommunikationen foregår med direkte og tydelig tale.
Der er bevilget i alt 800 timer om året, som kan fordeles på flere kontaktpersoner. Vi vil derfor gerne høre både fra personer, der ønsker et større antal timer, og personer, der ønsker færre timer. Det giver mulighed for et fleksibelt samarbejde, hvor arbejdstimerne kan tilpasses den enkelte.
Timerne kan ligge om dagen, om aftenen, i weekender eller på rejser over flere dage.
Om jobbet
Som kontaktperson er du et bindeled mellem manden og omgivelserne, hvor du fungerer som hans ”øjne og ører” og hjælper med at skabe overblik over omgivelser og situationer.
Opgaverne vil blandt andet være at
ledsage på ture og rejser, herunder i de nordiske lande
beskrive omgivelser, situationer og personer, hvor I færdes
ledsage til træningscenter, møder, arrangementer og andre aktiviteter
hjælpe med at skabe overblik over omgivelser og situationer
hjælpe med brug af computer og telefon
køre bil i forbindelse med ledsagelse
evt. løbe en tur sammen.
Manden har egen bil, så du skal have kørekort, så I kan komme rundt.
En vigtig del af rollen er at kunne være til stede uden at fylde. Det vil sige, at du skal kunne træde til, når der er behov for det, men samtidig have forståelse for, hvornår du skal holde dig i baggrunden, så manden kan handle selvstændigt.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Din situationsfornemmelse og menneskelige forståelse er lige så vigtige som dine praktiske kompetencer. Men for at passe godt til stillingen skal du
kunne kommunikere tydeligt og klart på dansk (og gerne på engelsk)
have kørekort
have situationsfornemmelse
være god til at beskrive omgivelserne – eller have lyst til at lære det
være fleksibel og omstillingsparat
have respekt for privatliv og fortrolighed.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt, alsidigt og anderledes arbejde
Fleksible arbejdstider
Mulighed for at blive en del af et tæt samarbejde, hvor selvstændighed og gensidig tillid er centralt.
Før du begynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på 2,5 timer, som giver dig en introduktion til arbejdet. Dette foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det. Du vil også senere blive inviteret til lønnede kursusdage, hvor du kan møde andre kontaktpersoner.
Du vil få løbende oplæring og sparring af både døvblindekonsulenten og manden selv.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Løn og ansættelsesforhold aftales med Københavns Kommune, som er ansættende myndighed.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Heidi Guldal Eis på hge@cfd.dk eller 2912 7664.
Send din ansøgning til os snarest muligt på job_ktp@cfd.dk. Skriv ”Kontaktperson – København Ø” i mailens emnefelt.
Vi holder samtaler løbende.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
Dette jobopslag fra CFD Århus rådgivning og vejledning er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for CFD Århus rådgivning og vejledning? Slå job op gratis på jajob.dk.
Region HovedstadenHerlev
Olivia Danmark A/SGentofte
Lyngby-Taarbæk KommuneKongens Lyngby
Region HovedstadenHellerup
Olivia Danmark A/SBrøndby
DUOS A/SKøbenhavn K
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…