Uddannet social- og sundhedsassistent, nattevagt 28 timer/uge
KærlighedsplejenAabenraa
CFD Århus rådgivning og vejledning, CFD Fredericia rådgivning og vejledning
Står du lige og har nogle timer til overs hver uge, så har du her muligheden for et lille, men meget betydningsfuldt job.
På vegne af Aabenraa Kommune søger vi en kontaktperson til en frisk kvinde i 80’erne, som har både et synstab og et høretab (dvs. er funktionsmæssigt døvblind).
Arbejdet foregår primært tre timer en gang om ugen. Der er desuden bevilget 100 ekstra timer årligt til forskellige aktiviteter ud over de ugentlige timer. Det er kvinden selv, der tilrettelægger opgaverne, hvor der kan forekomme aktiviteter i aftentimerne.
Derudover er der afsat 13-23 timer om året til dig til undervisning og møder med døvblindekonsulenten.
Kommunikationen foregår via tydelig og direkte tale. Der lægges stor vægt på gode kommunikationsevner, hvor stemmetypen er meget afgørende, for at kvinden kan høre.
Hun Kvinden er meget aktiv og videbegærlig, følger gerne med i samfundsudviklingen og er interesseret i at få ny viden.
Arbejdsopgaver
Opgaverne består primært i ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne og støtte ved kommunikation efter behov i forbindelse med
indkøb af tøj, gaver m.m.
gåture – gerne i naturskønne omgivelser med synsbeskrivelse
på kurser på Fuglsangcentret i Fredericia
møder i Høreforeningen
ledsagelse til foredrag og på udflugter
besøg på kommunikationscentret i Bov.
Herudover er der tale om oplæsning, fx fra avisen, støtte i forbindelse med brug af mail og telefon og almindelig samtale og samvær.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det naturligvis.
Oplæring
Oplæring sker hos borgeren selv og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD's døvblindekonsulenter. Her vil du bl.a. få indblik i anvendelse af høreteknisk udstyr.
Du vil som nævnt også blive inviteret til at deltage i lønnede kursus- og temadage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 times varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår ved egen computer, og du får løn for den.
Om dig
For at passe godt til stillingen forventer vi, at du
kan formulere dig tydeligt og klart
har gode formidlingsevner
kan beskrive omgivelser – eller har lyst til at lære det
har situationsfornemmelse
har tålmodighed og et roligt væsen
er fleksibel.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales med Aabenraa Kommune, som er den ansættende myndighed.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Eva Dagmar Oltmann på 2427 1709 eller eo@cfd.dk.
Samtale forventes afholdt hurtigst muligt.
Send din ansøgning med cv senest den 20. november 2026 til eo@cfd.dk.
Hvis du ikke har hørt fra os inden den 7. december 2026, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
Dette jobopslag fra CFD Århus rådgivning og vejledning er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for CFD Århus rådgivning og vejledning? Slå job op gratis på jajob.dk.
KærlighedsplejenAabenraa
Aabenraa KommuneAabenraa
KærlighedsplejenAabenraa
Aabenraa KommuneRødekro
Sønderborg KommuneBroager
Sønderborg KommuneSønderborg
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…