Modige børn kræver modige pædagoger

Allerød Kommune

Fra Jobnet

Vi leder efter to modige pædagoger, der kan løfte arbejdet med vuggestuebørn – med legen som ståsted. Stillingerne er som udgangspunkt fuld tid med mulighed for forhandling og med ansættelse fra 1. januar 2027.

I Blovstrødklyngen er vi i gang med en omorganisering, og i den forbindelse søger vi kompetente pædagoger til vores vuggestue i bøgelunden. Vi søger dig, der mestrer at indgå professionelt i samarbejdet omkring de mindste børn og som i forlængelse af dette, naturligt er optaget af deres trivsel, udvikling og læring. Du kommer til at træde ind i et hus der netop er startet op på en mere klassisk organisering med opdeling i vuggestue og børnehave efter 6 år med familiestuer.

Du skal læse videre hvis du:

  • Er uddannet pædagog eller måske i gang med en merit
  • Motiveres af faglig udvikling og samarbejde 
  • Har blik for børneperspektivet og legens betydning for børns udvikling
  • Kan skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor børn udvikler sig gennem leg, relationer og fællesskaber
  • Ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en vigtig del af kerneopgaven

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi står midt i en spændende overgang til en ny organisering i vuggestue og børnehave. Her får du mulighed for at sætte dit præg på hverdagen sammen med engagerede kollegaer og en ledelse tæt på praksis.

Vi arbejder i moderne rammer med naturen lige uden for døren, høj faglighed og et stærkt fokus på børns leg, læring og trivsel. 

”Vi lykkes bedst med kerneopgaven, når personalet oplever tillid til, at deres faglige dømmekraft er styrende for hverdagen.” – Mikkel H. Nielsen, klyngeleder

Vi tilbyder

  • Forberedelsestid til alle medarbejdere
  • Mulighed for at være med til at forme hverdagen i vores nye organisering
  • Faglig sparring og udvikling i et stærkt fællesskab
  • Tæt samarbejde med ledelsen og stor medindflydelse på hverdagen
  • Skønne børn, engagerede kollegaer og fantastiske fysiske rammer

Praktisk information 
Blovstrød Børnehus består af to huse: Pilelunden fra 2019 og Bøgelunden fra 2021. Hvert hus er normeret til ca. 150 børn fordelt i mindre grupper. Klyngen har fire pædagogiske ledere og er en del af Blovstrøds Børne- og Læringsby, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af 0–18-årsområdet.

Vores grønne profil betyder, at natur, bevægelse, sundhed og bæredygtighed er en aktiv del af hverdagen.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn

Allerød Kommune har et centralt team af konsultative pædagoger tilknyttet PPR, hvor der naturligvis også kan søges sparring og samarbejde omkring opgaverne.

Læs mere på vores hjemmeside: https://blovstroedklyngen.aula.dk/

Allerød Kommune er kendt for høj social kapital, tværfagligt samarbejde og fokus på kompetence- og jobudvikling, og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag. 

Er du interesseret?
Hvis nysgerrigheden er vakt, så tøv ikke med at kontakte pædagogisk leder Line S. Vinder på 23 45 75 04 eller klyngeleder Mikkel H. Nielsen på 23 72 70 90 for at høre mere. Du uploader din ansøgning og CV via linket i annoncen senest torsdag den 19. november, og vi holder samtaler løbende.  Vi indhenter referencer og straffe oplysninger inden endelig ansættelse. Løn og ansættelse følger gældende overenskomst med BUPL.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Dette jobopslag fra Allerød Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Allerød Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (60183112)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Allerød Kommune
Søg på virksomhedens side