Er du vores nye pedel

Herning Gymnasium

Fra Jobnet

Til skolens pedelteam søger vi en alsidig og serviceminded pedel pr. 1. januar 2027. Du vil blive en del af et pedelteam på 3, som sikrer, at skolen altid fremstår præsentabel og funktionsdygtig både indvendigt og udvendigt.

Stillingen er en deltidsstilling på 25-30 timer, hvor der i elevernes undervisningsuger skal forventes 27-32,5 timer pr. uge.

Arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Småreparationer og vedligeholdelsesopgaver
  • Hjælp til drift af skolens tekniske installationer
  • Fejlfinding på mindre tekniske problemer
  • Opstilling til møder, arrangementer og eksamener
  • Tilsyn med bygninger og udearealer
  • Affaldshåndtering og løbende praktiske opgaver
  • Aften- og weekendarbejde i forbindelse med fester og andre arrangementer
  • Deltagelse i vinterberedskab efter nærmere aftale

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber:

  • Har hænderne skruet godt på
  • Har teknisk snilde og flair for at løse praktiske udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er positiv og hjælpsom i mødet med elever og kolleger
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Har kørekort og bil og bor i lokalområdet

Vi tilbyder:

  • Et pedelteam med høj faglighed, god stemning og som løfter i flok og finder løsninger sammen
  • En varieret og spændende hverdag med mangeartede opgaver
  • En arbejdsplads, hvor fleksibilitet og hjælpsomhed er en selvfølge
  • En arbejdsplads med stor kontakt og samarbejde med engagerede elever og ansatte

Ansættelsesvilkår:

  • Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Fagligt Fælles Forbund (3F).

Motiveret ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag sendes via www.gymnasiejob.dk. Ansøgningen stiles til rektor Momme Mailund. Ansøgningsfristen er senest fredag den 20. november 2026 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 48.

Kontakt ledende pedel, Frank David Munksø, for yderligere oplysninger på mobil tlf. nr. 21 94 69 28 eller via e-mail FMU@herning-gym.dk.

Dette jobopslag fra Herning Gymnasium er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Herning Gymnasium? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29547823)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Herning Gymnasium
Søg på virksomhedens side