TIl afsnittet søges en frisk og dygtig bioanalytiker til en fast stilling på 37 timer pr. uge, pr. 1/12-26 eller efter aftale.
Vi arbejder med koagulation, blodbank, immunologi og blodprøvetagning på patienter.
Du bliver en del af et team på 27 bioanalytikere, som indgår i en vagtordning baseret på tre-holdskift (1 aftenvagt, 1 nattevagt samt 1 aften/rådighedsvagt). Der er weekend arbejde ca. hver 3. weekend.
Som kollega/medarbejder forventer vi, at du
- Er faglig dygtig, loyal og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket i en travl hverdag og i pressede situationer
- Er engageret, fleksibel og serviceorienteret
- Er god til at kommunikere
- Har gode samarbejdsevner og medvirker aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Prioriterer og handler efter vores kerneværdi ”Patienten først”, og bidrager til det gode patientforløb med fokus på service, kvalitet og patientsikkerhed
Du kan forvente af os, at vi
- Tilbyder et grundigt oplæringsforløb ved alle afsnittets funktioner og de funktioner, der går på tværs i afdelingen
- Er engagerede, dynamiske og fleksible kolleger, hvor et godt samarbejde vægtes højt
- Tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivsel, og hvor du er med til at gøre en forskel
- Kommunikerer på en nærværende og hensigtsmæssig måde
- Har en positiv tilgang til tingene - også ved travlhed og i pressede situationer
KID-afsnittet Afsnittet omfatter følgende analyseområder og arbejdsopgaver, hvor du i første omgang kommer til at arbejde med de
fede opgaver:
- Blodprøvetagning og EKG på børn og voksne
- Koagulation (Sysmex CN-3000)
- Blodtypeserologiske undersøgelser på Vision Swift, f.eks. blodtypebestemmelse, BAC- og BF-test
- Blodtypeserologiske specialanalyser
- Udlevering af blod og blodkomponenter
- Allergianalyser (Phadia 250)
- Vækstfaktorer og væksthormoner (ISYS)
- Forsendelse af prøver til andre laboratorier
- Rotem Sigma
Der anvendes Prosang blodbankssystem, Qualiware og Infonet som kvalitetsstyringssystem i Klinisk Immunologi i Region Syddanmark
Ønsker du yderligere information Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Hanne Lønborg tlf. 24 96 00 97 - samt besøge vores
hjemmeside.
Ansøgning Medsend gerne dine oplysninger om tidligere job, eksamenspapirer og CV samt en motivation for, hvorfor du er den medarbejder vi mangler.
Derudover, hvordan:
- du bidrager til et godt samarbejde og godt arbejdsmiljø.
- du bruger faglig sparring i samarbejdet med andre
- dine gode kommunikations- og samarbejdsevner udnyttes bedst
- vi bedst kan bidrage til din fremtidige udvikling
Ansøgningsfrist den 15. november 2026. Der afholdes løbende jobsamtaler.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1
Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link:
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark..
Lidt om afdelingen Biokemi og Immunologi, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt består af:
- Et laboratorium på Kolding Sygehus opdelt i tre afsnit:
- Hæmatologi & Biokemi
- Koagulation og Immunologi
- Blodprøver & EKG
- Et laboratorium på Middelfart Sygehus med ambulant aktivitet og begrænset analysering af blodprøver.
- Et ambulatorium for Blodprøver & EKG i Fredericia Sundhedscenter
Laboratoriet ledes af en afdelingsledelse i samarbejde med afsnitsledelser.
I afsnittet arbejder vi med Ønskeplan, som planlægningsværktøj til vagt og frihedsønsker.
Laboratoriet i Kolding er indrettet med en automatiseret produktionsplatform bestående af nyt hæmatologi-, biokemi-, immunkemi- og koagulationsudstyr forbundet til et automatiseret præ- og postanalytisk system. For nuværende er vi i gang med udskiftning af den eksisterende produktionsplatform og er i en periode med flere manuelle prøvehåndteringer, indtil det nye udstyr er implementeret. Drift start den 29. juni 2026 på det nye udstyr.
På laboratorierne i Kolding og Middelfart samt ambulatoriet i Fredericia er der i alt ansat ca. 110 medarbejdere. Afdelingen servicerer sygehusets kliniske afdelinger, her iblandt et stort akut modtageafsnit og en børneafdeling. Desuden betjener vi områdets praktiserende læger. Vi håndterer ca. 400.000 patientkontakter/rekvisitioner og udfører i omegnen af 5,5 millioner analyser årligt. Vi deltager endvidere i forskellige projektarbejder samt i uddannelsen af bioanalytikerstuderende.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189.