Erfaren projekt- og projekteringsleder – Købehavn

P+P Arkitekter A/S

Fra Jobnet

P+P arkitekter søger en erfaren projekt- og projekteringsleder til vores kontor i København, som vil være med til at styrke vores projekt- og projekteringsledelse på Sjælland. Stillingen er organisatorisk knyttet til vores kontor i Aalborg, men med fast kontorplads i Indre København. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med stor variation i opgavetyper og tæt samarbejde på tværs af P+P’s lokationer.

Stillingen:

Som projekt- og projekteringsleder hos P+P arkitekter får du en central rolle i styringen af projekter fra de tidlige faser til aflevering. Du vil arbejde tæt sammen med bygherrer, rådgivere, entreprenører og interne fagpersoner og sikre, at projekterne gennemføres med høj arkitektonisk kvalitet, solid projektering og stærk procesledelse.

Du får en stilling med stor grad af frihed, indflydelse og gode kolleger samt mulighed for at arbejde med mange forskellige projekttyper. Opgaverne spænder bredt på tværs af nybyggeri, renovering, almene boliger, offentlige og private bygherrer samt større og mindre projekter i forskellige faser.

Der vil fortsat være en tydelig variation i opgavetyperne, og stillingen kan også rumme opgaver, der løses på tværs af landet – herunder projekter med tilknytning til Østjylland. Du bliver derfor en del af en hverdag, hvor faglig bredde, koordinering og evnen til at skabe fremdrift på tværs af teams er centrale elementer.

Du vil indgå i tæt samspil med P+P’s projektledergruppe og den daglige ledelse på tværs af vores lokationer.

Kompetencer:

Erfaring med projekt- og projekteringsledelse er et krav. Derudover ser vi gerne, at du har nogle af følgende kompetencer:

  • Arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør med mindst 8 års relevant erfaring.
  • Erfaring med projekt- og projekteringsledelse af komplekse byggeprojekter.
  • Erfaring med total- og arkitektrådgivning samt gennemførelse af udbudsprojekter i totalrådgivning.
  • Erfaring med renovering, gerne inden for almene boliger.
  • Erfaring med YBL18 og projekteringsledelsens ydelser samt udbudsformer, kontrakter og AB18.
  • Solid viden om bygningsreglementet, tekniske standarder og projekteringsmetoder.
  • Stærke ledelses- og samarbejdsevner samt klar kommunikation på tværs af fag og parter.
  • Overblik, beslutningskraft og lyst til at tage ansvar, udvikle og lære fra dig.
     

Din hverdag i København

Du får din daglige base på vores kontor i Indre København og bliver en del af P+P arkitekters samlede faglige fællesskab med cirka 80 kolleger. Stillingen er organisatorisk tilknyttet Aalborg-kontoret, og vi samarbejder tæt på tværs af vores lokationer.

Vores tegnestue i København er nyopstartet, og du er med til at udvikle den i tæt samarbejde med P+P’s ledelse. Gennem dine projekter, erfaringer og idéer får du mulighed for at præge hverdagen, arbejdsgangene og det faglige miljø.

Du skal forvente at være i Aalborg eller Aarhus ca. én gang om måneden.

Hos P+P arkitekter

Du får din daglige base på vores nye kontor i Indre København, som vi har etableret i samarbejde med URBAN POWER. Her bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø med gode samarbejdspartnere og samtidig en del af P+P arkitekters samlede faglige fællesskab med cirka 80 kolleger. Stillingen er organisatorisk tilknyttet vores Aalborg-kontor, og du vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af vores lokationer.

Vi lægger også vægt på det sociale fællesskab og mødes til fredagsbar, fælles frokost og arrangementer og fester i løbet af året.

Siden 1976 har vi arbejdet kreativt og professionelt med at skabe arkitektur, der gør en forskel for mennesker og samfund. Vi arbejder med blik for både den arkitektoniske helhed, detaljerne og de mennesker, der skal bruge bygningerne.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter aftale

Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Torvegade 64, 1., 1400 København K

Ansøgning med relevante bilag mailes til job@pplusp.dk. Skriv ”Projekteringsleder, P+P arkitekter, København” i emnefeltet. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger hos områdechef Rasmus Busch på mail: rbb@pplusp.dk

Sådan ansøger du

Ansøgning med relevante bilag mailes til job@pplusp.dk. Skriv ”Projekteringsleder, P+P arkitekter, København” i emnefeltet. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger hos områdechef Rasmus Busch på mail: rbb@pplusp.dk

Dette jobopslag fra P+P Arkitekter A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for P+P Arkitekter A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (26994829)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra P+P Arkitekter A/S
Søg på virksomhedens side