Visitator til Visitation Ældre og Hjælpemidler
Brænder du for at skabe gode relationer, finde løsninger sammen med borgerne og arbejde i et fagligt stærkt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye visitator.
Om os
I Visitation Ældre og Hjælpemidler arbejder vi hver dag for at sikre, at borgere får den rette støtte og hjælp på det rette tidspunkt. Vi varetager myndighedsopgaver efter Ældreloven og Serviceloven og har en central rolle i at skabe sammenhængende forløb for borgerne.
Afdelingen består af tre teams:
- Team Visitation
- Team Hjælpemidler
- Team Administration
Både Team Visitation og Team Hjælpemidler har faglige teamkoordinatorer, som understøtter den daglige opgaveløsning og den faglige udvikling.
Derudover er vi en tværfaglig afdeling med blandt andet:
- 4 demenskoordinatorer
- 2 hjerneskadekoordinatorer
- 1 kontinensvisitator
Vi har til huse i lyse og rummelige lokaler på Dronninglund Rådhus, hvor vi vægter både faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Som visitator får du en varieret og meningsfuld hverdag med stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for borgere, pårørende, sygehuse og kolleger på tværs af kommunen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Sagsbehandle og visitere efter Ældreloven og Serviceloven, herunder personlig pleje og praktisk hjælp.
- Koordinere udskrivelsesforløb fra sygehus samt håndtere genoptræningsplaner efter Sundhedslovens § 140.
- Håndtere og koordinere akutte henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Visitere til midlertidige ophold, rehabiliteringspladser, ældre- og plejeboliger.
- Sagsbehandle og visitere i forhold til plejevederlag, pasningsorlov og træning efter Serviceloven.
- Have dialog med borgere via telefon, virtuelle møder og hjemmebesøg.
- Lede møder med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Bidrage til tværfaglige løsninger med fokus på helhed, kvalitet og borgerinddragelse.
Som en del af teamet deltager du blandt andet i ugentlige tværfaglige møder med triagering og efterfølgende borgerkonferencer.
Vi søger dig, der
Du har en sundhedsfaglig baggrund som:
- Sygeplejerske
- Ergoterapeut
- Fysioterapeut
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med myndighedsarbejde og sagsbehandling.
- Har kendskab til dokumentation, udredning, afgørelser og klagesagsbehandling.
- Er en erfaren it-bruger og gerne kender til KMD Nexus, Fælles Sprog III og SB-Sys.
- Ser muligheder i borgerens ressourcer og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang.
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation.
- Kan skabe tillidsfulde relationer og møde mennesker med respekt og anerkendelse.
- Arbejder struktureret og systematisk med blik for både detaljen og helheden.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag.
- Tager ansvar for et godt samarbejde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
- Møder arbejdsdagen med engagement, godt humør og en positiv tilgang.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- Et selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En jurist tilknyttet afdelingen som faglig sparringspartner.
- Fastlagte møder med fokus på sparring, læring og udvikling.
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter et godt grin.
- En arbejdsplads med høj faglighed, variation og spændende opgaver.
- Sociale arrangementer uden for arbejdstiden for dem, der har lyst til at deltage.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
- Ansøgningsfrist: 09 november 2026
- Samtaler forventes afholdt: 16 november 2026
- Tiltrædelse: 1. januar 2027
Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Annie Vibeke Præstegaard
Leder, Visitation Ældre og Hjælpemidler
📞 99 45 47 38
✉️Annie.Praestegaard@99454545.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Dette jobopslag fra Brønderslev Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Brønderslev Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (29189501)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
