Sundhedsplejersker til Sundhedsplejen i Silkeborg

Silkeborg Kommune

Fra Emply

Gør en forskel for børn og familier – bliv sundhedsplejerske i Silkeborg i en fast stilling.

Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en konkret forskel – helt tæt på børn, unge og familier? 

I Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune søger vi sundhedsplejersker til to faste stillinger på 34-37 timer om ugen, da vi både opnormerer, og en af vores dygtige sundhedsplejersker har søgt nye veje. 

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, systematisk sparring og mod på at udvikle indsatserne – fra tidlig opsporing og tilknytning til forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af områder.

 

Om os

Sundhedsplejen i Silkeborg består af 28 engagerede sundhedsplejersker, to teamledere, administrativ medarbejder og en ledende sundhedsplejerske. Vi er en velfungerende gruppe med stærk teamånd, hvor vi værdsætter forskellighed og arbejder ud fra en åben og tillidsfuld dialogkultur.

Vi er forankret i Børne- og Familieafdelingen, hvor vi samarbejder tæt med familie- og børnehandicapområdet samt dagtilbud. I vores arbejde er vi optaget af tidlig opsporing og indsats, sundhedsfremme og forebyggelse, og vi har et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, som vi hele tiden udvikler – bl.a. i samarbejde med PPL, Tandplejen og Familie- og Ungekontakten. Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted og Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik (0–18 år), hvor vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv.

 

Din rolle og muligheder

Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor dine kompetencer bringes aktivt i spil. I 2026/27 arbejder vi bl.a. med niveaudeling og differentiering af vores ydelser med afsæt i den nye nationale vejledning. Desuden har vi søsat et kliniktilbud som en ny indsats i Sundhedsplejen. Vi har fokus på metoder som ADBB og Forstå din baby og for at understøtte vores høje faglighed har vi i år fokus på fælles kompetenceløft for alle sundhedsplejersker omkring tidlig tilknytning.

Vi er organiseret i fire teams med 6-7 sundhedsplejersker i hvert team, som arbejder i et forpligtende samarbejde og arbejdsfællesskab om opgaveløsningen i de enkelte teams i særdeleshed og på tværs af hele gruppen. Videndeling og sparring er en naturlig del af arbejdet, og vi prioriterer rammer for et fagligt stærkt og trygt miljø. Vi er en sundhedspleje med dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for kerneopgaven og for at gøre en forskel for børn og familier. 

 

Vi tilbyder

  • Et struktureret introduktions- og mentorforløb, tilpasset dine behov. 
  • En stilling med en kombination af spædbørnsdistrikt og skolearbejde samt konsulentfunktion for dagtilbud i distriktet.
  • Differentieret individuelle og gruppebaserede tilbud til sårbare familier.
  • Særlige indsatser såsom Marte Meo, Vægt i balance – indsats til børn, unge med overvægt og deres familier, gruppe for mødre med efterfødselsreaktioner, Ung mødre gruppe, Tryg mødre grupper, Fars legestue mv. 
  • Faglige tovholdergrupper – hvor alle er involveret i faglig udvikling, opdatering og videreformidling til kollegaer.
  • En arbejdsplads med høj faglighed i udvikling og forandring, hvor dine bidrag er vigtige.
  • En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig stemning og plads til humor, hvor gensidig tillid og respekt er vigtig.
  • Fast supervision i grupper eller individuelt samt sparring i teamet.
  • Fantastiske, dygtige og engagerede kollegaer.
  • Brug af metoden ADBB og redskabet Forstå din baby. 
  • En kultur og ånd i Sundhedsplejen der er kendetegnet ved, at du bliver en del af et både forpligtigende og socialt fællesskab.
  • Åbenhed og tydelige faglig ledelse tæt på i dagligdagen.

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sundhedsplejerske, gerne med erfaring.
  • Er fagligt engageret og klar til nytænkning og udvikling af Sundhedsplejens tilbud.
  • Har lyst, energi og engagement til at være i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde blandt børn og unge, både i monofaglige og i tværfaglige opgaver.
  • Kan prioritere og planlægge i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften i forskellige arenaer. 
  • Arbejder loyalt, fleksibelt og selvstændigt indenfor de rammer og vilkår vi har

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Harbo Bjørnskov på tlf. 4029 4415 eller teamleder Helle Raben Refsgaard på tlf. 2428 5548.

Ansøgningsfrist mandag den 16. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 23. november.

Stillingerne er med opstart 1. januar 2027. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Dette jobopslag fra Silkeborg Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Silkeborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189641)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Silkeborg Kommune
Søg på virksomhedens side