Medicinstuderende søges til fast nattevagthold på Bjerggårdshaven
Har du erfaring som SPV, og har du lyst til at bruge dine kompetencer i et fast team, hvor du gør en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade?
Vagtordningen søger ca. 8 medicinstuderende til et fast nattevagthold på Bjerggårdshaven i Odense ved Seden. Her bliver du en del af et team, der i fællesskab varetager nattevagterne i Hus 3, hvor der bor op til seks borgere i et midlertidigt neurorehabiliteringsforløb.
Vi søger både holdmedlemmer og en holdleder, der har lyst til at tage ansvar og være med til at skabe et trygt og velfungerende samarbejde på holdet.
Om jobbet
Bjerggårdshaven er et bo- og rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade. Borgerne har ofte komplekse funktionstab og har brug for støtte og rehabilitering i en periode, hvor de arbejder på at genvinde færdigheder og komme videre i livet.
Som en del af nattevagtholdet er i altid to i vagt fra holdet og du får en vigtig rolle i at skabe tryghed for borgerne og sikre, at deres behov bliver mødt i løbet af natten. Holdet har 100 % dækningspligt og ved sygdom udløses bagvagt.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Føre tilsyn med sovende borgere i løbet af natten.
- Reagere på og besvare kald fra borgerne, hvis de vågner.
- Hjælpe borgere med at blive klar til aftaler, f.eks. på OUH.
- Varetage personlig hygiejne og støtte til mobilisering, hvis borgere vågner.
- Bidrage til en tryg og respektfuld nat for borgerne.
Opgaverne kan variere afhængigt af borgernes individuelle behov og aktuelle forløb. Du får introduktion til opgaverne, og der tilbydes oplæring, hvis der er behov for det.
Bliv en del af et fast hold
Vi sammensætter et fast hold på cirka otte medicinstuderende, som sammen dækker nattevagterne på Bjerggårdshaven.
Det betyder, at du ikke blot tager enkelte, tilfældige vagter, men bliver en del af et team med fælles ansvar for opgaven. Du kan forvente cirka 2-3 vagter om ugen, inklusive eventuelle bagvagter.
Vi lægger vægt på, at holdet fungerer godt sammen, og at alle bidrager til et trygt og professionelt samarbejde.
Inden opstart inviterer vi til en fælles gruppesamtale, hvor du får mulighed for at møde de øvrige på holdet, se arbejdspladsen og høre mere om opgaverne. Her forventningsafstemmer vi også, så alle får en god start.
Vi søger dig, der
- Er medicinstuderende og har bestået 4. semester.
- Har mindst 200 timers erfaring som SPV.
- Er ansvarsbevidst, stabil og god til at samarbejde.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
- Møder mennesker med respekt, omsorg og forståelse for deres situation.
- Har lyst til at indgå i et fast team, hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar.
Vil du være holdleder?
Vi søger også en holdleder, som får en særlig rolle i at få holdet til at fungere godt i hverdagen.
Som holdleder bliver du en vigtig kontaktperson på holdet, har ansvar for vagtplanlægning og bidrager til koordinering, samarbejde og en god dialog om opgaverne. Du skal have lyst til at tage ansvar og være med til at sikre, at holdet fungerer som en samlet enhed.
Har du erfaring, overblik og lyst til at tage en ekstra rolle, hører vi meget gerne fra dig.
Ansøgning og samtaler
- Ansøgningsfrist 15/11
- Samtaler afholdes som gruppesamtale 23/11 kl 13-14
Ansættelse og opstart
- Arbejdssted: Bjerggårdshaven, Hus 3, Odense ved Seden.
- Arbejdstid: Nattevagter alle ugens dage, mandag til søndag.
- Vagttider: Kl. 22.45-06.45 eller kl. 23.15-07.15.
- Ansættelse: Tidsbegrænset ansættelse fra 1. januar (vagtstart 31/12 kl. 23) til og med 31. marts med mulighed for forlængelse.
- Introduktion: Introduktion planlægges i december og på enkelte dage i januar.
- Omfang: Forventeligt 2-3 vagter om ugen inklusive eventuelle bagvagter.
Har du lyst til at blive en del af et fast nattevagthold, hvor faglighed, ansvar og omsorg går hånd i hånd? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (29190909)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
